Et udkast til Bill og Rights blev præsenteret for Kongressen den 8. juni 1789 af James Madison, medlem af Repræsentanternes hus for delstaten Virginia. Dette dokument viser en række rettelser og tilføjelser foretaget af forskellige senatorer.
Af /U.S. National Archives.
Licens: CC BY NC SA 4.0
James Madison var den ledende figur i vedtagelsen af Bill of Rights, de ti første tillæg til USA's forfatning. Senere blev Madison USA's fjerde præsident, og han ses i dag som en af de mest fremtrædende Founding Fathers.
Af /Library of Congress/Pendleton's Lithography.

Bill of Rights er de første ti tillægsparagraffer, der blev føjet til USA's forfatning fra 1789. Bill of Rights trådte i kraft i 1791.

Faktaboks

Etymologi

Bill of Rights betyder 'loven om rettigheder'.

Bill of Rights er desuden betegnelsen for en engelsk rettighedslov, som det engelske parlament vedtog i 1689.

Forfatningskonventet og antiføderalisterne

I 1787 mødtes ledere fra de tretten tidligere kolonier, nu delstater i USA, der havde udkæmpet Den Amerikanske Revolution til et konvent i Philadelphia. Her skulle de udarbejde en national forfatning.

Antiføderalisterne vil ikke godkende forfatningen

Efter konventets afslutning kunne forfatningen først træde i kraft, når ni af de tretten stater havde godkendt den. Det gav anledning til en heftig offentlig debat imellem føderalister og antiføderalister, hvor den ene gruppe støttede forfatningen og den anden gruppe ikke ville godkende den.

Kompromis om Bill of Rights

Det var især manglen på individuelle rettigheder i forfatningen, der bekymrede antiføderalisterne. Til sidst blev der opnået et kompromis, hvorved antiføderalisterne lovede at stemme for forfatningen, hvis en Bill of Rights blev vedtaget hurtigst muligt.

De ti tillægsparagraffer

Bill of Rights handler konkret om individets rettigheder samt rammer angående magtforholdet imellem de amerikanske delstater og forbundsregeringen. Paragrafferne omhandler:

  • 1: Ytringsfrihed, pressefrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed (herunder adskillelse mellem kirke og stat)
  • 2: Retten til at bære våben.
  • 3: Retten til ikke at skulle huse soldater i private hjem (en direkte reaktion på revolution)
  • 4-7: Diverse rettigheder i retssystemet og i forbindelse med anholdelser.
  • 8: Forbyder "cruel and unusual punishment".
  • 9: At bestemte rettigheder ikke er nævnt i forfatningen er ikke ensbetydende med, at de ikke eksisterer.
  • 10: At kun de beføjelser, som er eksplicit nævnt i forfatningen, tilhører forbundsregeringen – resten tilhører delstaterne eller folket.

Arven efter revolutionen

Nogle af tillægsartiklerne var en direkte reaktion på konflikter under revolutionen, fx at ingen privatperson kunne tvinges til at have soldater boende i deres hjem (nr. 3) og retten til at være våben.

Debat om artikel 2, retten til at bære våben

Den konkrete (og vage) formulering af tillægsartiklen nr. 2 lægger op til modstridende fortolkninger og skaber stor debat om våbenlovgivning i nutidens USA. Artikel 2 opfattes som af mange provåbenaktivister som bedste beskyttelse mod statens magtmisbrug.

Debat om artikel 8, cruel and unusual punishment

Endnu en vag formulering, der ofte har været til debat, både offentligt og ved domstolene. Mellem 1972 og 1976 var dødsstraf forbudt i USA, da Højesteret vurderede, at praksissen faldt under artikel 8. Det er dog stadig forbudt at henrette mindreårige og udviklingshæmmede.

Udvidelse af rettighedsområdet

I 1954 fastslog forbundsdomstolen med grundlag i en forfatningstilføjelse fra 1868, at Bill of Rights sikrede borgerne i hver stat, og at forbundsregeringen burde sikre deres rettigheder. Hermed kunne rettighedsområdet også udvides til at gælde den enkeltes adkomst til sociale goder som fx adgang til uddannelse og velfærdsydelser.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig