Bill of Rights er de første ti tillægsparagraffer, der blev føjet til USA's forfatning fra 1789. Bill of Rights trådte i kraft i 1791.
Bill of Rights betyder 'loven om rettigheder'.
Bill of Rights er desuden betegnelsen for en engelsk rettighedslov, som det engelske parlament vedtog i 1689.
I 1787 mødtes ledere fra de tretten tidligere kolonier, nu delstater i USA, der havde udkæmpet Den Amerikanske Revolution til et konvent i Philadelphia. Her skulle de udarbejde en national forfatning.
Efter konventets afslutning kunne forfatningen først træde i kraft, når ni af de tretten stater havde godkendt den. Det gav anledning til en heftig offentlig debat imellem føderalister og antiføderalister, hvor den ene gruppe støttede forfatningen og den anden gruppe ikke ville godkende den.
Det var især manglen på individuelle rettigheder i forfatningen, der bekymrede antiføderalisterne. Til sidst blev der opnået et kompromis, hvorved antiføderalisterne lovede at stemme for forfatningen, hvis en Bill of Rights blev vedtaget hurtigst muligt.
Bill of Rights handler konkret om individets rettigheder samt rammer angående magtforholdet imellem de amerikanske delstater og forbundsregeringen. Paragrafferne omhandler:
Nogle af tillægsartiklerne var en direkte reaktion på konflikter under revolutionen, fx at ingen privatperson kunne tvinges til at have soldater boende i deres hjem (nr. 3) og retten til at være våben.
Den konkrete (og vage) formulering af tillægsartiklen nr. 2 lægger op til modstridende fortolkninger og skaber stor debat om våbenlovgivning i nutidens USA. Artikel 2 opfattes som af mange provåbenaktivister som bedste beskyttelse mod statens magtmisbrug.
Endnu en vag formulering, der ofte har været til debat, både offentligt og ved domstolene. Mellem 1972 og 1976 var dødsstraf forbudt i USA, da Højesteret vurderede, at praksissen faldt under artikel 8. Det er dog stadig forbudt at henrette mindreårige og udviklingshæmmede.
I 1954 fastslog forbundsdomstolen med grundlag i en forfatningstilføjelse fra 1868, at Bill of Rights sikrede borgerne i hver stat, og at forbundsregeringen burde sikre deres rettigheder. Hermed kunne rettighedsområdet også udvides til at gælde den enkeltes adkomst til sociale goder som fx adgang til uddannelse og velfærdsydelser.
Lars Løkke Rasmussen (M) foreslår nu, at Troels Lund Poulsen (V) overtager rollen som kongelig undersøger fra Mette Frederiksen (S). En kongelig undersøger er den politiker, der er forhandlingsleder i forbindelse med dannelsen af en ny regering.
Giro d'Italia er Italiens største cykelløb og efter Tour de France det mest betydningsfulde etapeløb. Løbet bliver kørt fra den 8. til 31. maj. Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard kører i år sit første Giro d'Italia.
Søndag er det mors dag i Danmark, hvor det siden 1929 har været en udbredt skik at glæde sin mor, ofte med blomster. Mors dag kommer oprindeligt fra USA.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.