Antti Tuuri

Antti Tuuri er en finsk forfatter, som i 1985 modtog Nordisk Råds litteraturpris.

Antti Tuuri er oprindeligt uddannet ingeniør. Hans forfatterskab viderefører den finske prosamodernisme og objektive stil, som Veijo Meri og Antti Hyry (1931-2016) lancerede i slutningen af 1950'erne. I noveller og romaner fra 1970'erne kontrasterer Tuuri landsbyens naturnære liv og et mekaniseret industrimiljø. Tuuris produktion omfatter over 30 prosaværker, 20 skuespil, film- og tv-manuskripter og talrige hørespil samt oversættelse af de islandske sagaer.

Livet i Österbotten, Finlands pampas eller vilde vesten, med stærke kvinder, underdanige mænd og Amerika-emigranter skildres i den seksdelte romanserie, der indledtes med den pikareske roman Arven (1982, da. 1986), for hvilken han modtog Nordisk Råds litteraturpris, efterfulgt af Vinterkrigen (1984, da. 1988), der skildrer krigen nøgternt som et arbejde.

Emigranttemaet genfindes i Ameriikan raitti (1986, "Amerikarejsen"), Uusi Jerusalem (1988, "Det nye Jerusalem") og Maan avaruus (1989, "Jordens bredde"). Serien afsluttedes med Lakeuden kutsu (1997, "Sletternes kalden"), hvor hovedpersonen forlader Florida og vender tilbage til et Finland, der er blevet medlem af EU.

I første del, Eerikinpojat (2001, "Erikssønnerne"), af en historisk romanserie fortsætter Tuuri med at behandle diasporamotivet fra sine tidligere romaner. Denne gang handler fordrivelsen om en vækkelsesbevægelse, hvis medlemmer i 1730'erne søger til Danmark og kontakter brødremenigheden herrnhuterne for at få asyl.