Nyhedsbrev nov.

VILDE DYR I SNART 50 ÅR

Ind imellem sender søde mennesker mig fotos af mine malerier som de har købt i tidens løb.

Det er en virkelig dejlig oplevelse at se billederne igen, og at vide at de hænger i stuerne hos dem der ser på dem daglig, og som stadig er glade for dem.

Derfor har jeg fået den idé, at spørge om der er andre der har mulighed for at sende mig fotos af mine ældre malerier, akvareller eller tryk, hvis de har nogle af dem. Jeg vil blive super glad for at se dem igen.

Jeg er allerede  i gang med at sætte de tilsendte fotos på forsiden af min hjemmeside, hvor man også kan se de nyeste malerier.

I kan se dem her:
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html

Det kan sagtens være fotos taget med jeres mobil telefoner, og jeres navne vil ikke komme til at figurere på min hjemmeside, da jeg opfatter det som fortroligt.

Desuden tænker jeg på at lave en retrospektiv udstilling når jeg bliver 70 år i 2017. Hvor er endnu ikke afgjort. Hvis der er nogen der har en idé, hører jeg gerne fra jer.

Mange Hilsener

Uffe

Ps. Hvis i kender andre der har købt et eller flere af mine malerier, vil jeg være taknemmelig hvis I vil sende denne mail videre til dem. 🙂

TIGERØJE. 114x146 cm. 2014
TIGERØJE. 114×146 cm. 2014

denne mail videre til dem. 🙂

Centrering

Overstående maleri er jeg lige begyndt på. Det måler 81x100 cm.
Overstående maleri er jeg lige begyndt på. Det måler 81×100 cm.

For at bryde den glidende overgang i farverne, har jeg malet en klar farve i tigerens ansigt, således at dette står i skarp kontrast til resten af billedets farver.
Denne farve får ansigtet til at ligne en maske, som giver tigerportrættet udtryk.
Jeg bruger konsekvent komplementærfarverne som undermaling for at få de store farveflader i mine malerier til at leve og spænde op mod hinanden. Derfor skal farven i ansigtet være klangbund for næste farvelag.Ved at bruge komplementærfarverne som undermaling, giver jeg farven en dybere klang, og gør den mere levende, da man nogle steder kan se områder, hvor den modsatte farve  skinner igennem.
Jeg har brugt denne metode til at male med komplementærfarverne i mange år til mine tigerportrætter, for på den måde kan jeg blive ved med at male på billedet, lag på lag, indtil jeg er tilfreds med resultatet, og indtil det udtrykker det jeg vil.

GULE, ORANGE og RØDE TIGRE

IMG_6987

Mine 10 malerier er blevet færdige til Art Copenhagen 2014 !!!
Med disse 10 malerier har jeg fundet ud af, at jo større bevidsthed jeg får om farverne, des bedre og mere præcist kan jeg male.
De lidt dæmpede baggrundsfarver understreger de mere aktive farver, og fungerede som en usynlig lim, som er med til at skabe helhedens klang.
Ud fra disse farver opstår en klarhed, et billedmæssigt lys, hvis emotionelle kraft er meget stærk.
Mit instrument er ikke længere okkerfarven, men dette hemmelige lys, der er kommet af den dæmpede farve, og ud fra dette lys kan jeg derefter male en tiger, der kommer frem fra baggrunden i stærke aktive farver…

Art Copenhagen 

Den  19 – 21 sep. 2014

Solo Show hos Galerie Birch i stand 38A.

Alle mine malerier, der bliver udstillet på messen, er fra sommeren 2014. og kan ses HER>>

Art Copenhagen
Danmarks største internationale kunstmesse

Åbningstider:

Fredag: 16.00-20.00

Lørdag: 11.00-20.00

Søndag: 11.00-17.00

http://artcopenhagen.dk

Adresse: Forum Copenhagen, Julius Thomsens Plads 1, DK-1825 Frederiksberg C

Mine malerier på ART COPENHAGEN 2014

TIGER KING. 33x41 cm. 2014
TIGER KING. 33×41 cm. 2014

Tigerens stribe

Jeg maler på det rå hørlærred. På fransk kaldes det “Lin Fresque”. Hørrets naturlige farve er en neutral grund, som giver mig mulighed for at tegne motivet op med kul. Kul er godt at arbejde med, fordi jeg kan blive ved med at rette tegningen til, indtil den er klar til farverne. Det virker naturligt, da det er tigerstriber og lange blade jeg maler.

Den eksplosive, zigzagstribede, sorte skrift på lærredet er for mig et meget vigtigt element. Det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg få de flotte striber som dyret har til at indgå i mit maleriske udtryk. De lange striber giver et dynamisk udtryk, og samtidig beskriver de dyrets volumen. Disse striber er også med til at give billedet en rytme, således at dyret indgår i helheden med baggrundens lange bambusblade som en naturlig følge.
De sorte kulstreger, synes at svæve en lille smule foran og bagved lærredets flade, og kan siges at “omskrive det tomme”, og dermed skabe tigerens form og rummet i billedet.

Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: “Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?”
Når Merleau-Ponty skriver om stregen, som svæver en lille smule foran og bagved den flade, “som den behændigt betjener sig af”, så iagttager han den, når den for eksempel “omskriver det hvide” og dermed undertiden skaber volumen og planer.

I en over-tydelig form ser man dette i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer. Det er i sig selv en forunderlig virkning.

Mine malerier handler om energi. Ren naturenergi som den kommer til udtryk i et af de vildeste af rovdyrene, tigeren, og dens dynamiske bevægelser.

Overstående maleri kalder jeg for “Tiger king”, måler 33×41 cm. og er fra 2014. Billedet bliver udstillet på:

Art Copenhagen

Den  19 – 21 sep. 2014

Jeg deltager med et:

Solo Show hos Galerie Birch i stand 38A.

Alle mine malerier, der bliver udstillet på messen, er fra sommeren 2014. og kan ses HER>>
Art Copenhagen
Danmarks største internationale kunstmesse
Åbningstider:

Fredag: 16.00-20.00

Lørdag: 11.00-20.00

Søndag: 11.00-17.00

http://artcopenhagen.dk

Adresse: Forum Copenhagen, Julius Thomsens Plads 1, DK-1825 Frederiksberg C

Glæden og latteren i maleriet

TIGERØJE. 114x146 cm. 2014
TIGERØJE. 114×146 cm. 2014

De malerier der blev påbegyndt for ca. et år siden, har været undervejs i en meget positiv periode. Dette har gjort det så spændende at male, at farvestoffet i malerierne har fået en særlig fylde, energi og glød. Det er blevet til tigerhoveder, der stråler af gule, røde og blå farver – og mange af billederne griner, fordi det er dybt alvorligt at male.

Da latteren mange gange afslører, hvordan et menneskes mentalitet er, synes jeg, det har givet mig større indsigt i dette at male disse billeder. På samme måde afslører billedets farveklang malerens karakter og sindsstemning.

Det viste billede (114×146 cm.) er fra serien “Tigerøje”, som er min arbejdstitel til de seneste malerier. Billedet kan ses på “ART COPENHAGEN 2014 – SOLO OPHÆNGNING – i – GALERIE BIRCH’S STAND – 19 – 21 sep. Forum Copenhagen”.
Det forestiller et grinende tigerhovede, hvor jeg er inspireret af “En Grønskolling” af Fjodor. M. Dostojevskij (1821 – 1881). I romanen er der et lille afsnit, hvor Dostojevskij beskriver latteren, der efter min mening, er beskrevet, på en dyb og barsk måde.

“Visse mennesker afslører sig helt og holdent ved deres latter, så man straks gennemskuer hele mennesket. Selv en ubestridelig klog latter kan undertiden virke frastødende. Menneskets latter kræver fremfor alt oprigtighed, og hvor findes oprigtighed hos mennesker? En latter skal helst være harmløs, men sædvanlig ler mennesker af ondskab. En oprigtig og harmløs latter betyder glæde, munterhed – men hvor finder man hos tidens mennesker den ægte munterhed – og forstår de overhovedet den ægte glæde?

Et menneskes munterhed er det træk, som mere end noget andet røber dets karakter. Et vist menneske har man længe svært ved at blive klog på, men så brister dette menneske pludselig ud i en oprigtig latter –og straks har man ganske utvetydigt hans karakter. Kun et menneske af den højeste og lykkeligste harmoni forstår at være munter på en måde, der smitter af på andre, det vil sige uimodståeligt og godhjertet. Jeg taler ikke om hans intellekt, men om hans karakter, hans hele personlighed.
Hvis man altså vil lære et menneske at kende og blive klog på, hvad der egentlig bor i ham, skal man ikke iagttage, hvorledes han tier eller taler, ej heller hvordan han bevæges af ædle idéer, men iagttage, hvordan han ler.”

Oversat af Ejnar Thomassen (1881 – 1977)