
Tigerlandskab. 65×81 cm. 2016.
Nu er sensommeren godt i gang og udstillingslivet starter snart. Efter en produktiv sommer, hvor jeg har malet på det skønne Djursland, er jeg nu parat til sæsonens første udstilling. Jeg deltager med Galleri Flintholm i den årlige galleriweekend på Brandts 13.







Weekenden den 12. til 14. august slår Brandts 13 dørene op for en festlig fejring af det fynske kunstmiljø. Her kan du kigge, og måske købe et værk med hjem til stuen, hygge og blive klogere på kunsten.
Der er gratis adgang på Brandts 13 hele weekenden og mulighed for at købe forfriskninger.
PROGRAM
Fredag kl. 14 udstillingen åbnes.Lørdag og søndag kl. 11–16 artist talks Læs mere på brandts.dk
ÅBNINGSTIDER
Fredag kl. 14–19
Lørdag kl. 10–17
Søndag kl. 10–17
DELTAGENDE GALLERIER
Galleri5000 · Odense
Galleri Flintholm · Svendborg
Galleri Weber · Svendborg
BRANDTS 13
Jernbanegade 13 · 5000 Odense C
PS: Alle malerierne til udstillingen kan ses på min hjemmesider.
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html
Et udvalg af malerierne kan ses på min hjemmesider.
Med mobil eller iPad:
https://uffech.wordpress.com/2016/07/19/tigerlandskab-2/
Med Computer
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Chris…/BIENVENUE.html


Et udvalg af mine malerier som jeg kalder “TIGERLANDSKAB”, kan ses på min hjemmesider.
Med mobil eller iPad:
https://uffech.wordpress.com/2016/07/19/tigerlandskab-2/
Med Computer
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html
God fornøjelse 🙂
Jeg står midt i Nationalparken Mols Bjerge og maler under åben himmel. Det har jeg nu gjort i et par måneder.
Jeg bliver inspireret af naturens farver, som fra dag til dag ændrer sig med vejret der hele tiden skifter mellem sol og grå himmel, og med græsset og planternes farver der forvandles med tiden.
I foråret I Frankrig havde jeg planlagt hvad jeg ville male her på Mols. Det skulle blive en serie med hvide tigre, men under mit arbejde her fik naturens farver alligevel overtaget, og det blev derfor til “Tigerlandskaber”, for mens jeg maler her på Mols opleves øjeblikket som noget meget positivt og dejligt, som med det samme kommer frem i malerierne, det handler om her og nu.
Her ses et udvalg af mine nyeste malerier.










http://www.uffechristoffersen.net

Sommer-atelier
I denne periode står jeg midt i naturen og maler i mit udendørs atelier på Mols. Det består af et hjemmelavet halvtag bygget af granstammer, der er åbent til de tre sider, men hvor mine malerier og materialer er godt beskyttet. Staffeliet står frit under åben himmel, og farverne på maleriet lyser op, og kan ses klart og tydeligt.
“Solskinsbilleder” er min arbejdstitel på den serie billeder jeg arbejder på. Årsagen til titlen er, at jeg kun kan male når det er godt vejr. Når det blæser en halv pelikan, dirrer lærredet, som om der er sat en rystemotor til, for at forhindre penslen i at male det rigtige sted. Øjene, munden og ikke mindst snuden bliver placeret som om det er et portræt malet af Picasso eller Jorn.
Men når solen skinner og det er vindstille, er det super godt og der er sommerfugle, både inde i maven og udenfor, mens jeg står og maler de nye malerier. Det er en frihed jeg oplever når jeg arbejder under det store himmelrum der åbner sig over mig, og min glæde og mit farvevalg bliver selvfølgelig påvirket af sommerens forskellige farver og den stemning jeg er i.
Fotos fra mit sommer-atelier kan ses på min hjemmeside:
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html
Sti
Vi har ca. 8 hektar jord til vores gård her i Nationalparken Mols bjerge, og det meste er beplantet med mange forskellige træsorter, mens resten er dækket af vilde græsarter og blomster.
Da jeg har en meget stærk slåmaskine, som er beregnet til at skære højt ukrudt ned med, har jeg kunne lave en 2 km. lang kondisti der går gennem det kuperede terræn med skov og græsarealer. Så den sti bruger vi flittigt i løbet af dagen og jeg føler at jeg render rundt i et af mine maleriers farver.
Fotos fra stien kan ligeledes ses på min hjemmeside.

For et par dage siden havde jeg besøg af den dynamiske Søren Dahl fra radioprogrammet Café Hack.
I 2002 udsmykkede jeg caféen, som er tilknyttet Aarhus teater, med en 15 m. lang frise. Det var rart at høre hvor glad Søren Dahl var, for at se på det store billede, når hans udsendelser blev sendt inde fra caféen, og det gav mig lyst til selv at gense den. I 2007 deltog jeg selv i en af Søren Dahls udsendelser fra Café Hack, men siden da har jeg ikke været på caféen.
Det var en dejlig og super god oplevelse at gense frisen, og samtidig hørte jeg at mange af de gæster der kom på caféen, roste udsmykningen.
I år 1900 åbnede “Theaterrestauranten” på hjørnet, i Aarhus Teaters Bygning. Det var dengang arkitekten Hack Kampman der indrettede lokalerne og maleren/billedhuggeren Karl Hansen-Reistrup udførte en meget lang frise bestående af vilde dyr, som en fresco i hele restauranten. Rummet har i løbet af de sidste 100 år været brugt til mange forskellige formål og det har været en af årsagerne til billedfrisens undergang. Dog er der bevaret et ca. 3 m. langt og 1 m. højt fragment. Dette forestiller en tiger der står med blikket rettet mod vinranker med drueklaser øverst i billedet.
Efter at have været lukket i mange år, genopstod den gamle teatercafé i 2002 under navnet Café Hack. Det var Arkitekt Mads Møller, fra C.F. Møllers Tegnestue, der genopbyggede den, og den er nu indrettet således at baren er placeret foran en 15 m. lang væg. Fragmentet af den gamle frise er placeret øverst til venstre på væggen og min opgave var at fortsætte frisen med en nyfortolkning, således at den ældre del blev bevaret og integreret i den nye version, på en måde der tydeligt viser hvad der er hvad.
Da jeg malede frisen var jeg optaget af en fortælling af den græske filosof Plutatch, som jeg lod mig inspirere af til dette maleri.
En meget mere uddybende forklaring på dette motiv, kan ses på min tidligere hjemmeside. Klik først på: UDSMYKNINGER og derefter på linket: AARHUS TEATER.
http://www.uffechristoffersen.dk/Dansk/Index_udsmyk.htm
Nye fotos af frisen, taget i denne uge, kan ses på min hjemmeside:
http://www.uffechristoffersen.net/Uffe_Christoffersen/BIENVENUE.html
Jeg ønsker jer en rigtig en god sommer,
Mange hilsener
UFFE
You must be logged in to post a comment.