surrogati

Surrogati er at en kvinde bliver gravid med, bærer og føder et barn, som efter fødslen skal overdrages til den eller de, der skal være barnets juridiske og sociale forældre.

Faktaboks

Også kendt som: surrogasi

Typer af surrogati

Kvinden, der er gravid ved surrogati, kaldes surrogaten, surrogatmor eller rugemor. Surrogaten kan være barnets genetiske mor, hvilket så betegnes traditionel surrogati, eller hun kan bære et foster fra en anden kvindes befrugtede æg, hvilket kaldes gestationel surrogati.

Det er denne sidste form, der oftest refereres til, når der tales om surrogati i dag, og hvad denne artikel hovedsageligt omhandler.

Kommerciel og altruistisk surrogati

Der skelnes ofte, både i almindelig sprogbrug og i visse landes lovgivning, mellem kommerciel (med betaling) og altruistisk (uden betaling) surrogati. I kommercielle surrogatiaftaler får surrogaten betaling for at bære barnet. I altruistiske arrangementer får surrogaten højst kompenseret udgifter forbundet med graviditeten og eventuelle tabte arbejdsindtægter.

Traditionel surrogati

Traditionel surrogati indebærer, at surrogaten undfanger barnet ved hjælp af egne kønsceller, og dermed er barnets genetiske mor. Denne form for surrogati er beskrevet i historiske kilder i flere kulturer. I modsætning til ved adoption er intentionen om overførsel af omsorg for barnet samt juridiske rettigheder til barnet ofte klar allerede før undfangelse.

Traditionel surrogati kan praktiseres inden for rammerne af dansk lov, og det er kendt, at dette har fundet sted i Danmark. Her vil parterne selv stå for undfangelsen, som altså sker i surrogatens krop med hendes æg. Ved fødsel vil surrogaten opgive intenderet far som barnets legale far. Surrogaten vil blive registreret som barnets mor, men vil frasige sig forældreskabet så hurtigt som muligt efter fødslen, og en eventuel partner af intenderet far kan dermed adoptere barnet.

Sådanne arrangementer vil ikke blive registreret som surrogati, og omfanget af dem er vanskeligt at anslå. Det er usandsynligt, at det har stor udbredelse. Private aftaler om, at surrogatens rettigheder og pligter ophører ved fødslen, har ingen juridisk gyldighed, og arrangementet er dermed risikabelt for begge parter.

Metode

Gestationel surrogati indebærer, at undfangelsen sker uden for surrogatens krop og med en anden kvindes kønsceller. Det befrugtede æg indsættes derefter i surrogatens livmoder, som på forhånd er klargjort ved hjælp af tilførsel af hormoner. Der anvendes moderne reproduktionsteknologi i form af IVF eller ICSI.

Den, der leverer ægget ved gestationel surrogati, kan være intenderet mor eller en ægdonor, som ikke er tiltænkt juridisk eller socialt forældreskab til barnet. Sædcellen, der befrugter ægget, kan komme fra intenderet far eller fra sæddonor. Barnet kan altså være genetisk beslægtet med begge de intenderede forældre, én af dem, eller ingen.

Hvem vælger surrogati?

Surrogati vælges i dag af både par og enlige, i de fleste tilfælde fordi deres medicinske eller sociale forhold gør det vanskeligt at få børn på almindelig vis. Blandt de intenderede forældre findes der bl.a. heteroseksuelle par med fertilitetsproblemer, homoseksuelle par og enlige.

Manglende livmoder, gentagne spontane aborter, underlivskræft eller tilstande, der kan gøre en graviditet risikabel for mor og barn, er medicinske forhold, der kan ligge bag valget om at bruge surrogati for at blive forældre.

Surrogati i Danmark

I Danmark er det kun tilladt med altruistisk surrogatmoderskab (uden betaling), mens kommercielt surrogatmoderskab (med betaling) ikke er tilladt, men mange danske par søger til udlandet for at få det. Det er ikke lovligt for sundhedspersonale i Danmark at medvirke til surrogatmoderskab. Anvendelse af kommercielt surrogati i udlandet har gennem tiden skabt komplekse juridiske udfordringer for forældrene ved hjemkomst. Nye regler pr. 1. januar 2025 muliggør godkendelse af visse udenlandske aftaler via Familieretshuset.

Surrogati i udlandet

Sammenligning af forskellige landes lovgivning er vanskelig, fordi meget få lande i verden har en omfattende og specifik lovgivning omkring surrogati. Grækenland og Sydafrika er blandt undtagelserne, og i begge disse lande er kun gestationel, altruistisk surrogati tilladt under givne omstændigheder.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Store medisinske leksikon (Store norske leksikon)

Støttet af:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

5. januar 2026, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Ziebe, Søren; Førde, Kristin Engh: surrogati i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/surrogati

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.