embryodonation

I Danmark og mange andre lande er det almindelig praksis kun at sætte ét embryo tilbage i kvindens livmoder per behandling, når kvinden er i fertilitetsbehandling. Overskydende embryoer af god kvalitet kan fryses og opbevares til senere forsøg. Efter afsluttet behandling kan der være nedfrosne overskydende embryoer, som forældrene eller kvinden selv ikke har brug for, og som kan doneres til par og enlige kvinder, hvor kvinden af medicinske eller genetiske årsager ikke kan anvende sine egne æg. Behandlingen ved embryodonation fungerer som ved ægdonation. Modtagerkvinden behandles med hormoner i tiden omkring indsættelsen, så det befrugtede æg kan fæstne sig i livmodervæggen.

I Danmark er embryodonation ikke tilladt og overskydende embryoer bliver derfor destrueret, eller de kan doneres til forskning. I flere andre lande tillader lovgivningen, at sådanne embryoer doneres til barnløse par eller enlige kvinder.

Der har fra flere sider været argumenteret for denne metodes etiske holdbarhed. Forældre, der har gennemgået assisteret befrugtning, kan fx undgå at destruere overskydende befrugtede æg, og ingen kvinde gennemgår ekstra hormonbehandling og indgreb for ægudtagning som ved ægdonation.

Modstanden mod embryodonation har særligt fokuseret på, at børn af embryodonation ikke deler genetik med nogen af deres forældre.

Embryodonation omtales i mange sammenhænge også som embryoadoption. Nogle mener, dette tillægger embryoet for meget menneskelighed, og ordvalget er blevet brugt retorisk i diskussioner om abort og spørgsmål knyttet til adoption. Der er derfor enighed om, at embryodonation er en foretrukken betegnelse fremfor embryoadoption.

• assisteret befrugtning
• dobbelt donation
• partnerdonation
• ægdonation