IVF

Før behandlingen starter, foretages der en grundig vurdering af kvinden og manden/doneren. Dette består af blodprøver, ultralydsundersøgelser og sædanalyse. Dette giver et grundlag for at fastlægge type af behandling, hormondosis mv., der skal bruges til den videre behandling.

Kvinden stimuleres med hormoner, så flere æg modnes i samme cyklus. Hormoninjektionerne indeholder follikelstimulerende hormon (FSH) og eventuelt luteiniserende hormon (LH), som sørger for modning af æg. Derudover anvendes der medicin, som skal forhindre, at ægløsningen sker ukontrolleret. Dette er enten GnRH-agonister eller GnRH-antagonister. Hormonstimuleringen starter fra dag to i kvindens menstruationscyklus og gives dagligt over en periode på 10–14 dage. Hormonstimuleringen under IVF-behandling kan opleves som følelsesmæssigt krævende og kan give fysiske gener som oppustet mave og ømme bryster.

Kvinden bliver fulgt med ultralydsundersøgelser af æggestokkene for at overvåge responsen på hormonstimuleringen ved at tælle størrelse og antal ægblærer, der er under udvikling. Når ægblærerne er vokset til passende størrelse (16–20 mm), gives der en ægløsningssprøjte. Ægudtagningen foretages ca. 36 timer senere.

Når æggene er modne, tages de ud. Dette er et indgreb, der foregår i lokalbedøvelse i skeden, ofte kombineret med let beroligende medicin. Indgrebet udføres gennem skedevæggen ved hjælp af ultralyd. Follikelvæske i ægblærerne suges ud og overføres til et reagensglas. Embryologerne på laboratoriet undersøger follikelvæsken i mikroskop og finder ægcellerne, som overføres til skåle med dyrkningsmedie og gøres klar til befrugtning med sædceller. Ægudtagningen varer normalt omkring 15 minutter. Kvinden får information samme dag om antallet af æg, der blev fundet.

Ved standard IVF tilsættes der nogle hundrede tusinde sædceller (spermier) fra kvindens partner eller fra en donor. Ved intracytoplasmatisk sperminjektion (ICSI) vælges én sædcelle, som sprøjtes direkte ind i ægcellen. Befrugtningen foregår under stabile forhold i et varmeskab. Befrugtede æg (embryoner) dyrkes i to til seks dage og udviklingen overvåges nøje gennem de forskellige stadier af celledelingerne.

Efter dyrkning i laboratoriet vælges et af embryonerne og sættes ind i kvindens livmoder. Normalt sættes kun ét befrugtet æg tilbage i livmoderen. Denne procedure er smertefri. For at opnå graviditet skal embryoet fæstne sig i livmoderslimhinden og udvikle sig videre som ved en almindelig befrugtning. Hvis der er overskydende befrugtede æg af god kvalitet, vil disse kunne fryses ned. I efterfølgende behandlinger kan de optøs og sættes tilbage i kvindens livmoder, fx hvis første forsøg ikke resulterede i graviditet eller til brug ved senere søskendeforsøg. Tidspunktet for optøning og tilbageføring kræver nøje vurdering. Denne behandling kaldes ofte "fryseforsøg". Nedfrosne embryoner kan opbevares frem til kvinden fylder 46 år, hvorefter de ifølge lovgivningen skal destrueres.

Efter tilbageføring af embryo gives der ofte tilskud af progesteron for at optimere forholdene i livmoderslimhinden. Der findes forskellige former for sådan lutealfasebehandling. Fælles er, at alle indeholder progesteron.

Efter gennemført IVF-behandling foretages en graviditetstest to uger efter tilbageføring af embryo. Testen kan være en urinprøve, der tages hjemme, eller en blodprøve, hvor hCG-niveauet bliver målt. Ved positiv graviditetstest vil kvinden blive fulgt op med en ultralydsundersøgelse i graviditetsuge syv til otte. Hvis der her findes et foster, som ligger normalt placeret i livmoderen og med et hjerte, der banker, bliver graviditeten som regel fulgt som enhver anden graviditet.