proteinuri

Proteinuri inddeles efter, hvor stor mængde der udskilles:

• Udskillelse under 30 milligram per døgn regnes som normalt.
• 30–300 milligram per døgn kaldes moderat øget albuminuri (tidligere kaldet mikroalbuminuri).
• Over 300 milligram per døgn betegnes som meget øget albuminuri (tidligere kaldet makroalbuminuri).
• Nefrotisk proteinuri (albuminuri over tre gram per døgn) ses ved nefrotisk syndrom.

Ved nogle sygdomsprocesser, som myelomatose, kan andre proteiner end albumin udskilles i øget mængde i urinen.

Teststrimlerne, der normalt anvendes til at undersøge proteinuri, er følsomme for albumin og i mindre grad for andre proteiner. De vil normalt ikke give udslag, før albuminmængden i urinen er over 200–300 milligram per liter. Moderat øget albuminuri vil derfor normalt ikke registreres ved almindelig teststrimmelundersøgelse af urinen. Der findes særlige teststrimler til påvisning af moderat øget albuminuri.

Proteinuri kan kvantificeres nøjagtigt ved at samle urin over et døgn. Denne metode er dog besværlig, både for personen, der skal undersøges, og den, der undersøger. Analyse af protein-kreatinin-ratio og albumin-kreatinin-ratio i morgenurinprøve har forenklet bestemmelsen af graden af proteinuri.

Proteinuri med andre proteiner end albumin kan typebestemmes ved biokemiske metoder som elektroforese af urinen.

Proteinuri kan være konstant, optræde periodevis (intermitterende) eller kun være til stede i oprejst stilling (ortostatisk albuminuri). Proteinuri øges normalt ved fysisk aktivitet og feber.

Årsager til øget proteinudskillelse kan være:

• øget permeabilitet (ændret porestørrelse og elektrisk ladning) i basalmembranen i glomerulære kapillærer, som for eksempel ved diabetes mellitus, samt ved kroniske og akutte nyresygdomme
• nedsat genoptagelse af filtrerede proteiner i nyretubuli eller øget tubulær udskillelse af proteiner
• ændret blodgennemstrømning i nyrerne i oprejst stilling, ved fysisk aktivitet og feber
• øget koncentration af små proteiner i plasma, der filtreres i glomerulus, som ved myelomatose

Årsagen til proteinuri kan ofte sandsynliggøres ved sammenfatning af sygehistorie, klinisk undersøgelse og ved fund af patologi ved blodprøver eller mikroskopisk undersøgelse af urinen. Vævsprøve fra nyrerne (nyrebiopsi) udføres nogle gange for at kunne bestemme årsagen sikkert.

Proteinuri er sammen med GFR det vigtigste måleparameter i diagnostik og opfølgning af nyresygdom. Proteinuri er en risikofaktor for progression af nyresygdomme.

Kapillærerne i glomeruli er specielle, da tidlige forandringer i blodkarrene (endotelskade) kan give øget albuminudskillelse i urinen. Det er vist, at moderat øget albuminuri er forbundet med øget sygelighed og død af hjerte- og karsygdomme generelt i befolkningen.

• nyrerne
• akut nyreskade
• kronisk nyresygdom
• proteiner