Basalmembran er en tynd, cellefri hinde af proteinfibre, der findes mellem epitelet/endotelet og det underliggende væv. Basalmembranen danner fæste for epitelet/endotelet. Den er kun 0,5–1,5 mikrometer tyk. Den kan ses ved lysmikroskopi, hvor den fremstår som en ensartet eosinofil stribe. For at kunne se strukturerne nærmere må den studeres i elektronmikroskop.

Faktaboks

Etymologi

Ordet basalmembran er en afledning af græsk basis 'grund, grundlag' og membran.

Også kendt som

membrana basalis

I elektronmikroskopet er det synligt, at basalmembranen består af tre lag. Tættest på epitelet er der en lys, strukturløs del (lamina lucida), og derefter en mørkere linje (lamina densa) bestående af et netværk af proteinfibre (glykoprotein-filamenter). Disse to yderste lag kaldes tilsammen basal lamina. Under dem er der en bredere, lys zone (lamina fibroreticularis), som indeholder retikulære fibre. Det retikulære lag danner, sammen med basal lamina, den struktur, der kaldes basalmembranen.

Basalmembranens funktion

Udover at fæstne epitelet, som syntetiserer membranen, har basalmembranen også en filterfunktion. Den danner en barriere for transport af stoffer, men den kan muliggøre gennemgang af hvide blodceller ved visse infektioner. Ved epitelbeskadigelser kan basalmembranen bidrage til at fremskynde helingen, så nye, friske celler kan etableres i epitelet. Udvikling af kræft i epitelet betegnes som carcinoma in situ, så længe basalmembranen er intakt. Ved dannelse af blærer i hud eller slimhinde kan basalmembranen miste sin hæfteegenskab for epitelcellerne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig