Faktaboks

Richard Reitzenstein
Født
2. april 1861, Breslau
Død
23. marts 1931, Göttingen
Richard Reitzenstein fotograferet ca. 1910. I perioden 1893-1911 var han professor i Strassburg (nutidens Strasbourg i Frankrig), som dengang tilhørte Preussen og Det Tyske Kejserrige. Forinden havde han været professor i Rostock (1889-1992) og Giessen (1892-1893). Efter tiden i Strassburg kom han til universitetet i Freiburg (1911-1914) og derefter til Göttingen.

Richard Reitzenstein var en tysk klassisk filolog og religionshistoriker, fra 1889 professor ved en række universiteter i Tyskland, senest i Göttingen fra 1914. Han tilhørte den religionshistoriske skole, der antog, at kristendommen modtog en afgørende påvirkning fra de orientalske mysteriereligioner. Dette synspunkt søgte han at demonstrere i sit kendteste værk, Die hellenistischen Mysterienreligionen (1910; 3. udgave 1927).

Richard Reitzenstein skrev endvidere vigtige værker om gnosticismen og anden antik synkretisme.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig