nationalbibliografi

Den nationalbibliografiske registrering er knyttet sammen med den nationale "opbevaring" af de dokumenter, der publiceres i landet, dvs. med nationalbiblioteksfunktionen. Nationalbibliografien udarbejdes da også i de fleste lande af nationalbiblioteket eller af en nationalbibliografisk institution på grundlag af en eller anden form for pligtaflevering.

Nationalbibliografier blev tidligere udgivet som trykte bibliografier eller – i enkelte tilfælde – som trykte kort. I vore dage (2024) består nationalbibliografierne af online tilgængelige databaser. Både trykte udgaver og CD-ROM udgik i løbet af det første årti af det 21. århundrede.

Nationalbibliografiens praktiske funktion er at være et værktøj til udvælgelse og anskaffelse af materiale samt til litteratursøgning. Hertil føjes, at den nationalbibliografiske registrering kan fungere som model for bibliotekernes katalogiseringer og – på længere sigt – tjene som retrospektiv nationalbibliografi og herigennem få en historisk funktion ved at afspejle landets sociale, kulturelle og økonomiske udvikling.

Det er vigtigt at understrege, at nationalbibliografien skal være et hjælpemiddel til informationsformidling på to niveauer. Den skal dels gøre det muligt at finde bibliografiske data om de dokumenter, der produceres i et land, dels sikre brugerne en indgang til den information, som disse dokumenter rummer. En forudsætning for, at det sidste kan opfyldes, er, at dokumenterne er tilgængelige. Derfor understreges også sammenhængen mellem national registrering og opbevaring af landets dokumenter, ligesom IFLA med UAP: Universal Availability of Publications, understøtter dokumenternes tilgængelighed ved lån eller på anden vis, såvel nationalt som internationalt.

Nationalbibliografien defineret som et bibliografisk system eller en nationalbibliografisk tjeneste er forholdsvis ny. Udtrykket "nationalbibliografi" dukkede op i litteraturen omkring midten af det 19. århundrede, primært som en betegnelse for nationale bogfortegnelser. Det var først i anden halvdel af 1900-tallet, den nuværende brede definition blev fastlagt.

En væsentlig forudsætning herfor er to store internationale konferencer arrangeret henholdsvis af UNESCO i 1950 og af UNESCO i samarbejde med IFLA, International Federation of Library Associations and Institutions, i 1977. Resultaterne af de to konferencer var en række anbefalinger, der har haft stor indflydelse på opbygningen af nationalbibliografiske tjenester rundtomkring i verden.

IFLAs Division on Bibliographic Control og Section of National Libraries afholdt i 1998 en konference om nationalbibliografien i København. Der blev vedtaget følgende ændringer i forhold til tidligere anbefalinger:

• Det præciseres af pligtaflevering skal være basis for nationalbibliografien
• I stedet for en listning af dokumenttyper, beskrives mere overordnet at nationalbibliografien skal ”include the current national output”
• Nationalbibliografien skal ikke nødvendigvis publiceres i trykt form
• Internationale standarder som ISBN og ISSN bør anvendes
• Nationalbibliografiske institutioner bør være pro-aktive i udviklingen af standarder og i udvikling af nye værktøjer.

• bibliografi
• nationalbibliografi (Danmark)

• Nationalbibliografi – formål og funktion: Nationalbibliografi generelt, internationale rekommandationer og en oversigt over den danske nationalbibliografi / Leif Andresen. – Det Kgl. Bibliotek, 2023. – 59 sider. – (ISBN: 978-87-7507-530-0). – (DOI: https://doi.org/10.7146/aulsps-e.467).