Siden 2021 er omfanget af den danske nationalbibliografi fastlagt i en bekendtgørelse. De nationalbibliografiske registreringer er alment tilgængelige i databasen bibliotek.dk.

Løbende nationalbibliografiske fortegnelser

Nedenstående nationalbibliografiske fortegnelser udarbejdes løbende. Fortegnelserne udarbejdes dels af DBC Digital (DBC) som kommunal opgave og dels af Det Kgl. Bibliotek (KB):

Formalia om dansk nationalbibliografi

I forbindelse med statens salg af sine aktier i DBC til KL i 2011 og den deraf følgende ændring af Lov om biblioteksvirksomhed blev der udstedt en bekendtgørelse om nationalbibliografien. Ansvaret for de af DBC udarbejdede fortegnelser overgik fra Kulturministeriet til KL.

Bilag 1 til bekendtgørelsen Retningslinjer for udarbejdelse af nationalbibliografien, hvor det er defineret, at de nationalbibliografiske fortegnelser er baseret på Optagelseskriterier for den danske nationalbibliografi, der indgår i bekendtgørelsen. Med bekendtgørelsen videreføres den hidtidige praksis med definition af objektive kriterier for optagelse i nationalbibliografien.

Ændringer i optagelseskriterierne kan ske efter forslag af de udførende parter og efter høring i Nationalbibliografisk Udvalg og godkendelse i Slots- og Kulturstyrelsen.

Netressourcer

Registreringen af netressourcer sker som noget særligt efter en kvoteordning med udvælgelse af ca. 300 netressourcer til bogfortegnelsen efter særlige kriterier. Denne kvote kan rumme både boglignende netmaterialer, der falder uden for de almindelige optagelseskriterier (fx på grund af ringe omfang), og ikke-boglignende netressourcer, fx hjemmesider og databaser.

Netressourcer, der kan komme på tale til optagelse, er tekster, der vurderes folkebiblioteksrelevante på baggrund af en bred samfundsmæssig informations- og kulturmæssig interesse.

Ophørte danske nationalbibliografiske fortegnelser

  • Avis kronik index 1940-1978
  • Bibliotheca Danica [1482-1830] og supplement 1831-1840
  • Dania polyglotta 1969-1999
  • Dansk Bibliografi 1482-1600
  • Dansk tidsskriftfortegnelse 1949-1969
  • Dansk tidsskrift index 1915-1978
  • Danske kommissionsbetænkninger 1850-1993
  • Danske netpublikationer 1997-2012
  • Danske elektroniske tidsskrifter 1998-2012
  • Danske Provinstryk 1482-1830
  • Impressa publica Regni Danici 1948-1999
  • Index translationum 1992-2017
  • Lokale småtryk 1. – 3. samling 1983-1990

Læs mere i Lex

Videre læsning

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig