kejsersnit

Et kejsersnit kan udføres som planlagt eller akut kejsersnit.

I Danmark i 2023 var hyppigheden af kejsersnit ca. 20 %. På det niveau har den ligget i mange år.

Det er en populær opfattelse, at Julius Cæsar kom til verden ved kejsersnit, men intet levende barn blev forløst ved kejsersnit før i begyndelsen af 1600-tallet. Betegnelsen sectio caesarea går tilbage til en fejlagtig oversættelse af det latinske udtryk caedere, skære, som betyder "de der er skåret ud".

De forhold, der begrunder et kejsersnit, er forskellige afhængig af, om det er et planlagt eller akut kejsersnit.

Kejsersnit udføres ved, at der lægges et snit tværs over kvindens mave, omtrent to fingerbredder oven for kønsbenet (symfysen), det såkaldte bikinisnit. Bindevævshinden, der ligger over mavemusklerne (muskelfascien) spaltes også på tværs. Mavemusklerne trækkes til side fra midtlinjen. Derefter åbnes bughinden. Selve livmoderen åbnes ved, at der lægges et snit på tværs i den nederste del. Så åbnes fosterhinden, og fostervandet (amnionvæske) tømmes ud.

Operatøren stikker hånden ind i livmoderen og løfter frem den del af fosteret, der ligger nederst, hovedet eller sædet. Så løftes resten af barnet frem. Moderkagen (placenta) løsner sig typisk af sig selv, når livmoderen trækker sig sammen efter, at barnet er født; moderkagen hjælpes frem ved et let træk på navlesnoren og tages ud gennem den samme åbning. Åbningen i livmoderen bliver syet sammen med tråd, der forsvinder af sig selv; det samme sker med muskelfascien og huden.

De mest almindelige komplikationer ved kejsersnit er infektion i operationssåret, urinvejsinfektion (fordi der skal lægges kateter til urinblæren under operationen) og indvendig blødning i såret. Risikoen for blodprop er øget sammenlignet med en normal fødsel. Narkose medfører også en vis risiko for komplikationer.

Børn, der er født ved planlagt kejsersnit, har oftere startproblemer med vejrtrækningen end børn, der fødes normalt. Det skyldes, at de ikke har fået den adrenalinforøgelse i blodet, som børn normalt får under fødslen. Dermed er de også mindre vågne og mindre sugevillige end normalt fødte børn.

Det er fuldt muligt og tilrådeligt at føde normalt efter ét kejsersnit. Ved to eller flere kejsersnit anbefales i Danmark kejsersnit, fordi der er risiko for, at livmoderen kan briste i det gamle sår, når den udsættes for belastningen med veer. Moderne operationsteknik gør, at denne risiko er lille, men konsekvenserne ved bristning af arret er alvorlige.

Kejsersnit på husdyr udføres bl.a., når fosteret er for stort (kvæg), har forkert holdning (hest, får og geder), eller hvis moderdyret har vesvækkelse (svin og hund). Hos kvæg udføres operationen normalt på stående dyr gennem flanken. Kejsersnit foretages sjældent på hopper, men sker da under bedøvelse. Også hunde vil normalt være i universel bedøvelse under operationen; det samme gælder svin, der som regel får fjernet livmoder og æggestokke under indgrebet, mens får og geder er lokalbedøvede.

• fødslen
• graviditet
• anæstesi