Al Jazeera

Al Jazeera blev etableret i 1996 som en privat satellit-tv-station, uanset at den blev etableret og finansieret af landets emir, Sheikh Hamad bin Khalifa Al-Thani.

Kanalen blev et led i emirens strategi for at styrke Qatars transnationale tilstedeværelse og samtidig fremme nye ideer om arabisk demokrati og kritisk tænkning.

Internationalt søgte emiren at skabe bedre relationer til blandt andre Israel og Iran, og Qatar kom til at fungere som mægler i utallige internationale konflikter.

Al Jazeera har siden etableringen gradvist udviklet sig fra en mindre tv-station i en arabisk hovedstad til et stort transnationalt netværk, der tilbyder mange tematiske kanaler og forskellige platforme på flere sprog målrettet et globalt publikum.

Netværket har kontorer over hele verden og driver også onlineplatforme. Med etablering af nye kanaler fik den oprindelige kanal tilnavnet Al Jazeera Arabisk. I 2005 blev Mubasher (som betyder ’direkte’) lanceret og transmitterer direkte begivenheder og debatter om aktuelle spørgsmål døgnet rundt. Samme år etableredes Al Jazeera børnekanal.

Den 15. november 2006 blev Al Jazeera Engelsk etableret som nyhedskanal, mens Al Jazeera Dokumentar kom til i 2007.

I 2011 begyndte Al Jazeera Balkan at sende internationale nyheder fra Sarajevo i Bosnien-Hercegovina. Al Jazeera Misr (Al Jazeera Egypten) dækkede den egyptiske revolution i perioden 2011–2013, indtil præsident Mohamed Morsi, tilknyttet Det Muslimske Broderskab, blev afsat.

I perioden 2013–2016 forsøgte netværket at etablere sig i USA med Al Jazeera America med formålet at give amerikanerne et perspektiv på Mellemøsten, samtidig med at amerikanske nyheder blev prioriteret. Ambitionen var at skabe en blanding af CNN America og CNN International. Det endte dog med, at kanalen lukkede. Også i 2013 blev Al Jazeera Sport omdøbt til beIN Sports.

I 2014 lanceredes den tyrkiske nyhedsinternetside Al Jazeera Turk med henblik på at etablere en tv-kanal i Tyrkiet, men projektet blev aldrig realiseret, da onlineversionen ikke opnåede succes og blev lukket i 2017.

Fra begyndelsen har Al Jazeera været kendetegnet ved en konfronterende stil, hvor tabubelagte emner i de arabiske lande – både sociale, kulturelle og politiske – er blevet taget op. Tilgangen har udfordret de statskontrollerede arabiske medier, men samtidig er kanalen også blevet kritiseret for sin ukritiske dækning af Qatars herskende familie.

Efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001 begyndte Al Jazeera Arabisk at spille en vigtig rolle i dækningen af konflikter både inden for og uden for de arabiske lande, hvor stationens styrke – og sårbarhed – har været dens fysiske tilstedeværelse i konfliktzoner. Dens kritiske dækning af globale konflikter har siden vakt stor debat både i og uden for Mellemøsten. Kanalens upopularitet blandt flere af verdens landes regimer har ført til gentagne forsøg på at begrænse den, bl.a. ved periodisk eller permanent at lukke dens lokale eller regionale kontorer. Især dækningen af og tilstedeværelsen i de mest centrale globale konfliktzoner – herunder den amerikanske invasion af Afghanistan og Irak, de arabiske opstande og det israelske militærs angreb i Gaza, Libanon, Syrien og Iran (siden 2023) – har udløst sådanne reaktioner.

I næsten enhver konflikt har Al Jazeera været anklaget for at være partisk og er derfor blevet tildelt talrige og ofte modstridende etiketter som pro-irakisk, pro-israelsk, pro-amerikansk, pro-palæstinensisk eller pro-Taliban.

Under de arabiske opstande tog kanalen tydeligt parti for demonstranter mod de arabiske diktaturer med live-dækning af gadedemonstrationer til et globalt publikum. Og under den israelske krig i Gaza fra 2023, har kanalens vinkling fremhævet de civile palæstinenseres lidelser og bragt løbende kritik af Israel samt af de arabiske og vestlige lande, der støtter Israel.

Kanalen søger at give lige så meget plads til ukrainske, russiske og vestlige synspunkter, når det handler om Rusland-Ukraine-krigen. Men i dette tilfælde gør en tilsyneladende upartiskhed heller ikke Al Jazeera populær.

Al Jazeera har under næsten alle konflikter mistet flere af sine journalister, som har dækket begivenhederne, uanset om det drejede sig om Afghanistan, Irak, Syrien eller den langvarige israelsk-palæstinensiske konflikt. Siden udbruddet af den nuværende krig i Gaza den 7. oktober 2023 har kanalen oplevet yderligere tab af journalister. Alene i august 2025 har den internationale organisation Journalister Uden Grænser rapporteret om mindst 12 dræbte journalister og kameramænd, herunder den kendte journalist Anas al-Sharif.

• Qatar

• Galal, E. (2021). Qatar: A small country with a global outlook. I C. Richter & C. Kozman (Red.), Arab media systems (s. 127–143). Global Communications.