habitus

Bourdieu ville dermed bygge bro mellem to hidtil uforenelige samfundsteoretiske traditioner. Nemlig på den side strukturorienterede teorier, der ser handlinger som helt bestemt af samfundstrukturen, med dens institutioner, klasser, kollektive vaner, roller, normer og kollektive værdier. Og på den anden side aktørorienterede teorier, der ser personernes handlinger som resultat af frie valg ud fra egne ønsker og hensigter, men som alligevel kan skabe samfund med orden og stabilitet.

Bourdieu vil med Habitusbegrebet også gerne slå bro mellem bevidsthed og krop, mellem subjekt og objekt, mellem det indre subjektive liv, tænkemåder, forestillinger, bevidsthedsliv og ideer overfor den objektive verden uden for bevidstheden. Habitus rummer oplagrede men nu ubevidste tidligere oplevelser og erfaringer som aktiveres selektivt i mødet med omverdenen. Det præger forventninger og virker styrende for retning og valg af handlemuligheder.

Bourdieu bruger begrebet praktisk sans til at udtrykke dette samspil mellem fortidige erfaringer og fremtidsrettede handlinger. Praktisk sans er en form for viden og kunnen, som man opbygger gennem læring via prakiske erfaringer, trial and error, efterligninger samt egne og andres rationelle overvejelser. Det indgår i habitus.

Habitus bliver indlejret i habituelle (vanebetonede) tænkemåder, mere eller mindre varige. De modificeres og forandres gennem livet i mødet med nye erfaringer. Habitus bliver også indlejret i kroppen, i følelser, behag eller ubehag, tryghed eller usikkerhed, gestik og kropslige udtryksformer, der kan afspejle positive eller negative stemninger, dominans eller underordning, finkulturel eller populærkulturel smag, maskulinitet eller feminitet osv.