gerodontologi

Gerodontologien udviklede sig som selvstændigt fagområde i anden halvdel af 1900-tallet i takt med befolkningens stigende levealder og bevarelsen af flere naturlige tænder i høj alder. I Skandinavien begyndte ældretandpleje at blive et selvstændigt fokusområde fra 1970’erne, parallelt med udbygningen af hjemmepleje og plejehjemssektoren. Internationale pionerer, bl.a. i Japan, USA og Storbritannien, fremhævede betydningen af funktionel og social rehabilitering frem for udelukkende restaurativ behandling.

I Danmark udgør personer på 65 år og derover knap en fjerdedel af befolkningen. Gerodontologien omfatter en bred vifte af problemstillinger, som ændrer karakter med stigende alder, såsom:

• Aldersforandringer i tænder, parodontium, slimhinder og spytkirtler
• Medicinsk kompleksitet: indtagelse af mange forskellige lægemidler (polyfarmaci), mundtørhed (xerostomi), ofte forårsaget af lægemidler og en øget risiko for infektioner
• Funktionsnedsættelse: nedsat motorik, syn, kognition og evne til egenomsorg
• Protese- og implantatbehandling hos ældre
• Smertebehandling og sedation ved medicinske kontraindikationer
• Etiske og kommunikationsmæssige aspekter i mødet med skrøbelige ældre
• Forebyggelse: fokus på daglig mundhygiejne, fluoridprofylakse, plejehjemsprogrammer

For tandplejen – og for sundhedsprofessionelle generelt – er det afgørende at forstå, at behovene ændrer karakter markant med alderen, og at kapacitetsudfordringen især drives af de ældste ældre.

Der er forskellige behov i tandplejen afhængigt af aldersgruppen af ældre.

I Danmark varetages tandpleje til ældre både i privat tandlægepraksis og i den kommunale omsorgstandpleje (jf. Sundhedsloven §131). Omsorgstandplejen blev etableret i 1994 som en del af den kommunale tandplejeordning, der tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handikap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Personer, som er visiteret til omsorgstandpleje kan frit vælge mellem at modtage tandpleje hos praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker eller kommunens klinik.

Der findes ingen specialtandlægeuddannelse i gerodontologi, men emnet indgår i grunduddannelsen og efteruddannelse for tandlæger og tandplejere. Forskningsmæssigt er gerodontologi et tværfagligt felt med bidrag fra odontologi, geriatri, folkesundhedsvidenskab og etik. Forskningen har især fokuseret på sammenhængen mellem mundsundhed og generel sundhed, fx ved diabetes, hjerte-kar-sygdomme og demens, på tandsundhedens indflydelse på ældres livskvalitet samt på oplevede adgangsbarrierer til tandplejetilbuddet.

Tandskam dækker over den skam, man kan føle over sine tænder. Det er et nyt begreb, der ikke har været beskrevet før, men som dukkede op i forsknings- og udviklingsprojektet ”Sund Mund Hele Livet” om oral sundhed i den danske ældrepleje – et projekt, der blev afsluttet i 2025. Projektet havde til formål at undersøge og forbedre tandsundheden i den danske ældrepleje via etnografisk analyse, tandundersøgelser, spørgeskemaundersøgelser og registerforskning.

Mange ældre mennesker sad med hånden op for munden, når de talte om deres tænder. Nogle var stoppet med at smile og grine, og andre havde isoleret sig mange år i hjemmet på grund af deres tænder, tydeligvis forbundet med dyb selvbebrejdelse. Fænomenet belystes yderligere ved at mange ældre nægtede at lade plejepersonale børste deres tænder, hvilket kan have alvorlige konsekvenser på langt sigt og understregede en af ældretandplejens udfordringer i praksis.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FDI (World Dental Federation) har gentagne gange fremhævet ældres mundsundhed som en global udfordring i takt med befolkningernes aldring. Flere lande, bl.a. Japan, Canada og Storbritannien, har etableret formelle specialer eller subspecialer i gerodontologi, ofte med fokus på oral rehabilitering, plejehjemstandpleje og samarbejde med geriatriske teams.

Nogle af de konkrete udfordringer for gerodontologien i Danmark er:

• At sikre tilgængelig tandpleje til hjemmerejsende ældre eller plejehjemsbeboere, som har vanskeligheder med transport eller mobilitet.
• At uddanne og koordinere plejepersonale, tandplejere og tandlæger i særlige ældre- og plejekontekster.
• At sørge for at tandplejen indgår som del af helhedsplejen og ikke isoleret — fx i samarbejde med hjemmepleje, ernæringstiltag, medicinsk behandling.
• At økonomiske og organisatoriske rammer i kommunerne er tilpasset — fx visitation, transport, hjemmebehandling, plejehjemsklinikker.
• At fokusere på forebyggelse og tidlig indsats for at undgå tandproblemer, som påvirker kost, ernæring, socialt samvær og livskvalitet — væsentlige aspekter i gerodontologi.

For gerodontologien i kommunal praksis i Danmark er nogle mulige fremtidige fokusområder:

• Øget brug af teknologiske løsninger (tele-tandpleje, hjemmebesøg med mobil klinikudstyr) for ældre med mobilitetsudfordringer.
• Endnu tættere tværsektorielt samarbejde mellem tandpleje, hjemmepleje, ældrepleje, fysioterapi og ernæring, for at imødegå helhedsmæssige udfordringer.
• Større kompetenceudvikling i tandplejepersonale og plejepersonale med fokus på ældrerelaterede tand-, mund- og kæbeproblemer.
• Fortsat udvikling af modeller, hvor tandpleje integreres som en naturlig del af pleje- og sundhedsforløb for ældre (fx ved plejehjem), med målrettet funktionsbevarelse og livskvalitet.

Fokus på sund ulighed og adgang: at borgere med lav socioøkonomisk status eller med betydelige funktionsnedsættelser ikke falder udenfor tandplejetilbuddene — hvilket er væsentligt i gerodontologi hvor mange ældre lever med komorbiditet og begrænsede ressourcer.

• Bekendtgørelse 871 (2024) om tandpleje (Historisk)
• Sundhedsstyrelsens vejledning 9382 (2023) om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje

• tandpleje
• tænder
• protetik
• geriatri