Et gastrinom er en svulst, der giver en øget produktion af hormonet gastrin. Gastrinomer er som regel ondartede svulster, men de vokser ofte meget langsomt. Gastrinomer forekommer sjældent. Den øgede hormonproduktion giver en øget produktion af saltsyre i mavesaften, hvilket kan medføre alvorlige mavesår.

Faktaboks

Etymologi

Ordet gastrinom er dannet af navnet på hormonet gastrin og græsk -oma 'svulst'.

Forekomst

Gastrinomer forekommer sjældent, og der er knap 10 tilfælde årligt i Danmark.

Årsager

I de fleste tilfælde er årsagen ukendt. Omkring 20 procent af gastrinom-tilfældene er led i den arvelige sygdom multipel endokrin neoplasi (MEN-1 syndrom). Patienter med den arvelige form for gastrinom er yngre og har ofte flere tumorer end patienter med sporadisk form af gastrinom.

Gastrinomer stammer fra gastrinproducerende neuroendokrine celler i bugspytkirtlen eller tolvfingertarmen. Gastrinomer er som regel ondartede, men ofte meget langsomtvoksende selv efter spredning. Spredning sker særligt til de tilstødende lymfeknuder og til leveren. Meget sjældent kan gastrinom udvikles i andre organer, fx æggestokke.

Symptomer ved gastrinomer

Svulsten giver som regel ikke symptomer i sig selv, men den øgede produktion af hormonet gastrin medfører en betydeligt øget saltsyreproduktion i mavesaften og deraf følgende flertallige og alvorlige mavesår i mavesækken og tolvfingertarmen. Mavesårssygdom forårsaget af et gastrinom kaldes Zollinger-Ellison syndrom.

Der er desuden ofte diarré og nedsat fødeoptagelse (malabsorption), idet den øgede mængde syre i tolvfingertarmen nedsætter funktionen af bugspytkirtlens enzymer.

Det er dog ikke alle gastrinomer, der giver forhøjet gastrin i blodet og dermed øget syreproduktion og mavesårssygdom. I disse tilfælde er symptomerne betinget af svulstens tilstedeværelse eller spredning.

Diagnose

Mistanken opstår ved udtalt mavesårssygdom, høj produktion af mavesyre eller fund af fortykkede slimhindefolder i mavesækken. Diagnosen bekræftes ved påvisning af forhøjet koncentration af gastrin i blodet og påvisning af svulsten.

Scanning

Gastrinomer kan være små og svære at påvise ved CT-scanning, MR-scanning eller endoskopisk ultralydsscanning. Den mest effektive billeddiagnostiske metode er PET/CT-scanning, der også benyttes til påvisning af andre neuroendokrine svulster. Der indsprøjtes en radioaktiv isotop – oftest gallium – bundet til somatostatin-lignende stof, der binder sig til hormonproducerende celler, herunder de gastrinproducerende, som herefter kan påvises ved scanning.

Behandling af gastrinomer

Behandlingen af gastrinomer består af lægemidler og operation, hvis det er muligt.

Behandling ved mavesår

Behandlingen ved mavesår (Zollinger-Ellison syndrom) består af lægemidler, kaldet protonpumpehæmmere, der effektivt hæmmer produktionen af saltsyre i mavesækken. Ved denne behandling hindres skadevirkningerne af den øgede mængde mavesyre. Prognosen ved gastrinom er blevet væsentligt bedre, efter at man fik effektiv medicinsk behandling af Zollinger-Ellisons syndrom.

Operation og hæmning af gastrin

Svulster fjernes kirurgisk i det omfang, dette er muligt. Hvis svulsten ikke kan opereres væk, så kan produktionen af gastrin hæmmes med somatostatinlignende lægemidler (octreotid), der tillige bremser tumorens vækst.

Prognose

Blandt patienter, hvor der ikke er spredning til leveren, og hvor gastrinomet kan fjernes kirurgisk, er over 90 procent stadig i live efter ti år. Hos patienter med spredning til leveren, hvor tumoren ikke kan opereres bort, er omkring halvdelen af patienterne stadig i live efter fem år, og 30 procent af patienterne stadig i live efter ti år.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig