feedback

Feedback kan oversættes som tilbagemelding og kan gives både mundtligt og skriftligt af forskellige aktører, summativt og formativt og med forskellige formål.

Feedback i en undervisningskontekst

Feedback i en undervisningssammenhæng er en proces, hvori en elev skaber mening i de informationer, som han/hun får om sin præstation, og som vedkommende bruger til at forbedre kvaliteten af sit arbejde, så det kan leve op til læringsmålene. Denne definition markerer, at feedback ikke er overførsel af information og ikke en éngangshandling, men en iterativ proces, hvor eleven er en aktiv deltager, der skal forholde sig reflekterende til, hvad han/hun vil bruge feedbacken til.

Det betyder, at feedback ikke udelukkende er noget, der foregår fra en underviser til en elev, men også kan gives fra peers (dvs. fx klassekammerater), kunstig intelligens og andre læsere af elevens tekster.

Denne feedbackforståelse ansvarliggør eleven, som selvstændigt skal tage stilling til, hvordan han/hun vil bruge feedbacken.

Formål med feedback

Formålet med feedback er at få feedbackmodtageren til at reflektere over sit faglige arbejde og at understøtte modtagerens læringsproces.

Forskning viser, at feedback har stor og positiv indflydelse på den lærendes læring generelt, når det gives målrettet, kriteriebaseret og under hensyntagen til feedbackmodtagerens mulighed for udvikling.

Som lærer har man forskellige antagelser om, hvordan elever lærer, hvilket hænger sammen med lærerens læringssyn, og netop derfor opleves behovet for og værdien af feedback også meget forskelligt fra person til person. Feedbackprocesser skal derfor tilrettelægges på en måde, så den feedback der tilbydes, balanceres i forhold til den enkelte feedbackmodtager.

Forskellige feedbacktyper

Overordnet kan man skelne mellem den bekræftende, korrigerende feedback og den informative feedback.

Bekræftende korrigerende feedback

Den bekræftende korrigerende feedback har til formål at orientere eleven om status på arbejdet. Denne feedback informerer ikke eleven om fremadrettede handlemuligheder.

Den informative feedback

Den informative feedback har til formål at informere eleven om fremtidige handlemuligheder i forhold til næste udviklingsskridt. Denne form for feedback beror på en antagelse om, at den lærende har brug for støtte, når noget nyt skal læres, eller hvis eleven helt har opgivet at lære.

Summativ og formativ feedback

Feedback kan gives både summativt og formativt. Summativ feedback knytter sig til feedback på produkt. Formativ feedback angår feedback på processen. Der er altså tale om forskellige formål med feedbacken.

Feedback på produkt angår den lærendes præstation, og da vil feedback angå standpunkt, mangler eller forbedringer. Man kan her benytte kvantitativ feedback i form af fx karakterer, points eller antal rigtige svar. Kvantitativ feedback giver mulighed for sammenligning på godt og på ondt. Man kan også benytte kvalitativ feedback ved at fremhæve de virkemidler, den lærende benytter i produktet.

Forud for feedback foregår altid en vurdering af status for det udførte arbejde i forhold til det ønskelige, en vurdering, som kan afdække, hvad eleven har brug for.

Forskellige feedbackaktører – peerfeedback

I en læringskontekst forstår man traditionelt feedback som noget, der kommunikeres til feedbackmodtageren af læreren eller vejlederen.

Der er mange andre måder at forstå det at give og modtage feedback på, og feedbackgiveren kan være et menneske, som fx en klassekammerat, en forældre eller en selv, men det kan også være andet og mere end en menneskelig aktør som fx en bog, læringsapps, kunstig intelligens eller den erfaring den lærende har med sig fra tidligere. De lærende kan også give hinanden feedback, som det er tilfældet i peerfeedback.

Peerfeedback er en feedback-praksis knyttet til undervisningen, hvor elever giver feedback på hinandens produkter. Disse feedbackprocesser kan både foregå fysisk og online, mundtligt og skriftligt. Peerfeedback er en praksis, der skal læres, både af elever og lærere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Pædagogik og didaktik

Anne Bang-Larsen

Chefkonsulent, ph.d., Syddansk Universitet