enfluran

Enfluran var en anæstesigas, som kom i almindelig brug i 1970'erne. Den har mange lighedspunkter med halotan, men har en mere ubehagelig lugt og var derfor mindre egnet til indledning af fuld bedøvelse (generel anæstesi). Dog forekom hjerterytmeforstyrrelser sjældnere end ved brug af halotan, så gassen kunne med fordel anvendes til vedligeholdelse af bedøvelsen.

Uønskede effekter af enfluran

I meget høje doser kan enfluran fremkalde muskelkramper og nedsætte nyrefunktionen. Blodtryksfald og langsom hjertefrekvens (bradykardi) ses ved dyb anæstesi, og der er større forekomst af kvalme og opkastninger i opvågningsfasen end ved fuldbedøvelse med intravenøse lægemidler alene. En sjælden arvelig, livstruende, komplikation er malign hypertermi.

Anæstesigasser som drivhusgasser

Alle anæstesigasser er kraftige drivhusgasser og udledes fra hospitalerne til atmosfærisk luft, hvor enflurans globale opvarmningspotentiale over 100 år er omkring 500 gange større end tilsvarende stofmængde CO₂.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Store medisinske leksikon (Store norske leksikon)

Støttet af:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

10. april 2026, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Meyhoff, Christian Sylvest; Opdahl, Helge: enfluran i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/enfluran

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.