Halothan er en anæstesigas, som kom i almindelig brug i begyndelsen af 1960'erne. Da den ikke er eksplosiv og giver en hurtig og mere behagelig indledning af fuld bedøvelse (generel anæstesi) uden spyt- og slimproduktion, fortrængte den æter som anæstesigas. Halothan var første halogenerede anæstesigas og det mest benyttede middel til anæstesi i 1970'erne og 1980'erne, men er nu erstattet af nyere gasser med færre bivirkninger.

Uønskede effekter af halothan

Blodtryksfald og langsom hjertefrekvens (bradykardi) ses ved dyb anæstesi, og der er større forekomst af kvalme og opkastninger i opvågningsfasen end ved fuld bedøvelse med intravenøse lægemidler alene. Injektion af større mængder adrenalin under halothananæstesi kunne fremkalde livstruende ændringer i hjerterytmen. En sjælden, men alvorlig bivirkning er leverskade, som også kaldes halothanhepatitis. Det forekom oftere hos voksne end hos børn og kunne give varige mén. Ligesom andre halogenerede anæstesigasser er halothan forfundet med den sjældne, arvelige, livstruende, komplikation malign hypertermi.

Anæstesigasser som drivhusgasser

Alle anæstesigasser er kraftige drivhusgasser og udledes fra hospitalerne til atmosfærisk luft, hvor halothans globale opvarmningspotentiale over 100 år er 50 gange større end tilsvarende stofmængde CO2.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig