eksponeringsterapi

Eksponeringsterapi, som er en form for adfærdsterapi, kan forstås ud fra behavioristiske principper. En fobi kan opfattes som baseret på skabelsen af en association mellem, på den ene side, et bestemt objekt eller en bestemt situation, og på den anden side, en frygtrespons, altså at objektet eller situationen kommer til at betinge (danne grundlag for og udløse) frygten.

Et eksempel er en person, der er blevet bidt af en hund og derefter har udviklet en stærk frygt for hunde, hvorfor personen oplever frygt eller angst ved tanken om eller mødet med en hund. En behavioristisk tilgang til intervention vil typisk søge at skabe en modbetingning, det vil sige erstatte frygtresponsen med en mere fordelagtig respons.

Den mere fordelagtige respons kan være kropslig ro eller endda positive følelser. En almindelig procedure i behandlingen af fobier er at lære en klient afslapningsteknikker og få klienten til at anvende disse teknikker i mødet med det frygtede objekt eller den truende situation. Sådanne teknikker kunne fx omfatte meditation, herunder brug af vejrtrækningsøvelser, der beroliger personen.

Ideen er, at man ikke kan være frygtfuld og afslappet på samme tid, og man søger at få frygten til at blive erstattet af ro og velvære. Tankegangen forbindes især med den sydafrikanske psykiater Joseph Wolpe (1915-1997), som er kendt for at have udviklet proceduren systematisk desensibilisering (engelsk: systematic desensitization).

En af de mest anvendte procedurer i behandlingen af angst, herunder især fobier, er systematisk desensibilisering. Ved brug af denne procedure lærer man først en person en afslapningsteknik, fx at anvende beroligende vejrtrækning. Dernæst samarbejder man med personen i forhold til at fastlægge et hierarki af tiltagende truende situationer, fra den mindst truende situation til den mest truende situation. Til sidst får man personen til først at forestille sig eller at være i den mindst truende situation, samtidig med at afslapningsteknikken anvendes, før man går videre til den næstmindst truende situation osv.

Eksempelvis kunne systematisk desensibilisering til behandling af hundefobi omfatte først at vænne sig til at kunne holde en legetøjshund, dernæst at vænne sig til at kunne se en hund i en indhegning, så at kunne observere en person gå rundt med en hund i snor og endelig at kunne klappe en hund. I dette eksempel foregår desensibiliseringen i praksis (in vivo).

Desensibilisering kan dog også foregå på forestillingsplanet eller i iscenesatte omgivelser (in vitro). Fx kunne en person starte med at tænke abstrakt over hunde for langsomt at blive mere og mere konkret og sanselig i sin forestilling om hunde.

Alternativt kunne desensibilisering foregå via brug af fx virtual reality, hvor en person i samarbejde med en terapeut virtuelt eksponeres for det frygtede.

Systematisk desensibilisering er en af de mest anvendte former for eksponeringsterapi, men der eksisterer alternativer til denne procedure, modellering og flooding.

• adfærdsterapi
• kognitiv terapi
• angst
• fobi