Cryosol er jordbund, hvor permafrost året rundt findes mindre end 1 m under overfladen. Cryosoler kan have alle udgangsmaterialer. De genfryses hvert efterår fra overfladen, og tør det følgende forår og sommer op.
Cryosol findes i arktiske og subarktiske miljøer samt i høje bjergområder. Det har typisk et mor- eller tørvelag øverst. Under istiderne var cryosoler meget udbredt i Danmark udenfor isranden. Optøning af permafrost i Arktiske områder bevirker, at cryosoler ændres til andre jordbundtyper domineret af andre processer end frost-tø.
Dækker ca. 2% af Europas areal, især de nordlige dele. Findes ellers cirkumpolart eller i høje bjerge.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.