Marine Le Pen

Marine Le Pen er født i Paris i 1968. Hun er datter af Jean-Marie Le Pen, den daværende leder af Front National. Hun er uddannet jurist og blev i 1986 medlem af faderens parti, hvor hun var næstformand fra 2003 til 2011. I 2011 afløste hun ham som partileder.

Marine Le Pen overtog et parti med en vælgeropbakning på omkring 20 procent, men partiet var isoleret og uden politisk indflydelse. Marine Le Pens politiske projekt har fra starten været at ”afdæmonisere” Front National, flytte partiet mod midten og dermed udvide vælgerbasen.

Programmet er stadig stærkt indvandrings- og islamkritisk, men Marine Le Pen har suppleret den traditionelle nationale dagsorden med en række sociale temaer, der taler til de mange franskmænd, som føler sig truet af globaliseringen. Hun har desuden moderniseret partiets synspunkter på abort, kunstig befrugtning og homoseksuelle ægteskaber. Samtidig er de mest rabiate medlemmer i partiet blevet renset ud, og der er lagt låg på direkte racistiske og antisemitiske ytringer. At partiet i 2018 skiftede navn fra det militante Front National ('den nationale front') til det mere konsensus-prægede Rassemblement National ('national samling'), skal ses i den sammenhæng.

Trods forsøget på normalisering skiller Marine Le Pen sig stadig ud i fransk politik. Hun har arvet magten efter sin far, som var partiet et dynasti, og hendes troværdighed beror mere på personlig karisma end på gennemtænkte løsninger.

Til præsidentvalget i 2017 gik hun til valg som den ”patriotiske” kandidat mod ”mondialisterne”. Efter Donald Trumps valgsejr i USA i 2016 og briternes ja til Brexit ved afstemningen samme år var der enorm opmærksomhed om hendes kandidatur: Ville den populistiske bølge også oversvømme Frankrig? Mange ting i samtiden syntes at være til hendes fordel: EU's flygtningekrise i 2015, de islamistiske terrorangreb i Frankrig og ikke mindst de traditionelle partiers historisk svage opbakning.

Det blev imidlertid en anden outsider, der løb med valget. I valgets første runde kom hun ind på andenpladsen efter Emmanuel Macron med 21,3 procent af stemmerne. I anden runde fik hun 33,9 procent og blev dermed slået klart.

Nederlaget gik hårdt ud over hendes troværdighed. Mange troede, at hun var færdig i politik, og at Rassemblement National ville vende tilbage til den traditionelle linje. Allerede i 2019 var hun imidlertid tilbage igen med næsten uændret opbakning. Ved valget til Europa-Parlamentet blev Rassemblement National det største parti i Frankrig med 23,6 procent af stemmerne.

Marine Le Pen stillede op som præsidentkandidat for tredje gang ved præsidentvalget i 2022. Det skete på baggrund af omfattende social uro i landet med bl.a de gule vestes demonstrationer. Le Pen blev ligesom i 2017 nummer to med 23,1 procent, mens Macron fik 27,8 procent af stemmerne i første runde den 10. april, med venstrepopulisten Jean-Luc Mélenchon fra La France Insoumise ("Det ukuelige Frankrig") tæt efter med 21,9 procent. Anden runde af valget var derfor en gentagelse af duellen fra 2017.

På trods af flere udfordringer, bl.a. Ruslands invasion af Ukraine (le Pen er Rusland-venlig) og højrepopulisten Eriz Zemmours kandidatur, førte Marine Le Pen en succesfuld kampagne. Hun klarede sig bedre i tv-debatten mod Macron og nærmede sig sin modstander i nogle meningsmålinger, men hun var ikke i stand til at slå ham i den sidste og afgørende runde. Macron vandt med 58,5 procent af stemmerne mod Le Pens 41,5 procent. 13.297.760 franskmænd stemte på hende i anden runde, hvilket er et historisk godt resultat.

• Rassemblement National
• Jean-Marie Le Pen
• Frankrigs præsident
• Frankrigs forfatning og politiske system
• Frankrigs politiske partier