borreliose

Borreliose forekommer i alle dele af Danmark, med højest forekomst i områder med skov og hjortedyr. Tidlige stadier af sygdommen ses hyppigst om sommeren og tidligt på efteråret.

Gnavere fungerer som reservoir for bakterierne. Hjortedyr kan bidrage til en øget mængde flåt, da mange flåter lever af blod fra dem, men hjortedyr er ikke selv reservoir for borreliabakterien.

I 2014 blev en ny Borrelia-art, Borrelia miyamotoi, fundet i Europa med enkelte fund i Danmark.

Bakteriefamilien Borrelia er opkaldt efter den franske mikrobiolog A. Borrel (1867-1936). Normalt bruges betegnelsen borreliose synonymt med Lyme-sygdom om sygdom forårsaget af spirokæten Borrelia burgdorferi. Sygdommen blev første gang beskrevet i 1970'erne i den lille by Lyme i Connecticut, USA. Infektion forårsaget af en anden borreliabakterie, Borrelia recurrentis, kaldes tilbagefaldsfeber (febris recurrens).

Borreliose er en kronisk infektionssygdom, der især kan ramme huden, nervesystemet, hjertet og leddene. Det er almindeligt at opdele sygdom og sygdomsforløb i forskellige stadier, men ikke alle personer med borreliose gennemgår alle stadierne.

Tilbagefaldsfeber (febris recurrens) er en akut infektionssygdom efter borreliose. Sygdommen forekommer især, hvis borreliosen skyldes bakterien Borrelia recurrentis, som findes hos små gnavere, hvorfra den kan overføres til mennesker ved bid af flåter. Bakterierne forekommer i blodet i op mod seks tilbagevendende feberperioder med influenzasymptomer af en uges varighed med intervaller på få dage. Mutationer i bakteriens antigener er ansvarlige for de gentagne feberanfald. Sygdommen kan behandles med tetracyklin.

Tilbagefaldsfeber sås epidemisk pga. skyttegravene under 1. Verdenskrig, idet lus overførte bakterierne fra menneske til menneske.

Diagnosen borreliose stilles i første stadium normalt på baggrund af udslæt og historik med sandsynlighed for flåtbid. Senere i forløbet er undersøgelser af antistoffer i blodet og spinalvæske, samt andre laboratorieundersøgelser, vigtige for at stille diagnosen, ud over personens symptomer og fund.

Der har været megen diskussion omkring den serologiske diagnostik af borreliose, da andre sygdomme kan give falske positive antistofprøver, at positive antistofprøver ikke nødvendigvis betyder aktuel infektion, og at en negativ test ikke altid udelukker borreliose.

Borreliose behandles med antibiotika for at dræbe bakterieinfektionen. I de tidlige stadier af sygdommen vil antibiotikabehandling virke helbredende. Hos personer med kroniske neurologiske gener vil antibiotika også behandle bakterieinfektionen, og oftest forbedre tilstanden. I første stadium består behandlingen af penicillin, amoxicillin eller doxycyclin, som indtages peroralt i to uger. I andet og tredje stadium er behandlingen doxycyclin eller ceftriaxon, der gives i en blodåre (intravenøst) i to uger.

Der findes ingen vaccine mod borreliose. Derfor består forebyggelse af tildækning af bar hud ved færdsel i områder, hvor der forekommer flåter. Ligeledes vil brug af insektmidler reducere antallet af flåt, der sætter sig fast. Flåt bør fjernes fra huden så hurtigt som muligt. Forebyggende (profylaktisk) behandling med antibiotika efter et flåtbid anbefales ikke.

• bakterier
• erythema chronicum migrans
• flåt
• TBE

• Borreliose, Statens Serum Institut