baile herculane

Er en mindre stationsby i Banatet i det sydvestlige Rumænien, som var berømt for sine helbredende kilder. Byens forskellige navne Baile Herculane på rumænsk, Aqua Herculis på latin, Herkulesbad på tysk, Herkulesfurdo på ungarsk og Lazarethhane på tyrkisk illustrerer regionens omskiftelige historie. Selve kuranstalten (Neptun badet) ligger i dag delvist i ruiner og skal renoveres. Byen ligger på jernbanelinien mellem Timisoara og Craiova.

Ved erobringen af Dacia i år 104 fulgte Romerne floden Cerna ved Mehedinta bjergene, hvor de fandt flere kilder på stedet, som nu kaldes Baile Herculane, men som romerne kaldte Aqua Herculis. Romernes forkærlighed for bade er velkendt og de byggede flere badeanstalter, som de benyttede frem til tilbagetrækningen fra Dakien i år 276. Sagnet fortæller, at Guden Herkules kom gennem dalen og rekreerede sig ved kilden. Kildevandet kom fra guderne og ansås for at være helbredende på grund af et højt indhold af sulfo, klor, soda og magnesium.

I en grotte i dalen er der fundet statuer af Herkules fra romertiden. En bronzestatue af Herkules står i dag på byens torv. Historiske oplysninger om kilderne ses på en stentavle i en park (Parcului National Domogled Valea Cernei) som er dateret år 153. Andre stentavler er viet til lægeguderne Æsculap og Hygeiæ.

Efter romernes tilbagetrækning foreligger der i de næste 1400 år ikke kilder eller fund, der kan dokumentere, hvad der er foregået. Efter freden i Passarowitz i 1718, hvor osmannerne måtte trække sig tilbage, kom Banatet under Habsburgerne. Hoffet i Wien og Habsburgernes guvernør i Banatet satte gang i arkæologiske undersøgelser, der åbenbarede mange kilder i Cerna dalen og bragte flere antikke statuer af bl.a. Hercules frem i lyset.

De første kejserlige besøg fandt sted i 1768, 1770 og 1773, hvor Kejser Josef den Anden besøgte byen, der nu hed Herkulesbad. Senere habsburgske kejsere benyttede ofte kurbadene i byen, der gradvist udviklede sig til en regulær by med hoteller og senere Casino og jernbanestation.

Kejser Franz Josef igangsatte hotelbyggerier i byen og opgraderede kurbadet, som kejseren og kejserinde Sisi ofte besøgte. Franz Josef kaldte stedet for den bedste kuranstalt i hele Europa. Byens mest ikoniske bygning Baile Neptun (Neptuns Bad) blev opført i historisistisk stil fra 1883 til 1886 og er tegnet af arkitekten Alpar Ignat. De fleste hoteller og palæer er bygget i Franz Josefs kejsertid, bl.a. kejserinde Sisis elegante palæ: Vila Elisabeta. Banatet tilhørte Ungarn fra 1867 til 1919, men var stadig en del af Dobbeltmonarkiet Østrig -Ungarn. På ungarsk hed byen Herkulesfurdo.

Byen fik sit rumænske navn i Baile Herculane1919, da Banatet efter Trianonfreden blev en del af Rumænien.

I mellemkrigstiden benyttede borgerskabet kurbadene, der også tiltrak velstående udlændinge.

I kommunisttiden udviklede badene sig til rekreations- og feriested for den rumænske arbejderklasse.

Renoveringen af Neptun badet og flere af de berømte hoteller er blevet forsinket efter de tidligere ejere plyndrede bygningerne. De ikoniske bygninger er senere overført til en national bevaringsfond og de tidligere ejere er idømt langvarige straffe.