Kulturhuset Katuaq i Nuuk, onsdag den 24. september 2025. Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, er på talerstolen ved det arrangement, hvor statsminister Mette Frederiksen gav en officiel undskyld til de grønlandske kvinder, der var berørt af spiralsagen.
Af /Ritzau Scanpix.

Spiralsagen er betegnelsen for afdækningen af en familieplanlægningskampagne i Grønland, der startede i 1965.

Spiralsagen har afdækket, hvordan over 4070 grønlandske kvinder og piger fik oplagt en spiral i løbet af 1960’erne – i flere tilfælde uden kvindernes/pigernes eller deres forældres samtykke. De yngste piger var 12 år.

Centralt for spiralsagen står psykologen og traumeterapeuten Naja Lyberth, som i 2017 via Facebook begyndte at efterlyse kvinder, der som hun selv havde fået oplagt en spiral ved skolelægen uden samtykke. De første medier til at skrive om spiralsagen var den grønlandske avis AG i 2019 og det grønlandske kvindemagasin Arnanut i 2021. Artiklen fra sidstnævnte inspirererede to danske journalister til podcasten Spiralkampagnen, som blev bragt på DR i 2022.

Familieplanlægningskampagnen i Grønland

Familieplanlægningskampagnen (eller spiralkampagnen) blev indledt på opfordring fra det daværende Grønlandsministerium og Sundhedsstyrelsen.

De første forsøg med spiraler i Grønland foregik i sommeren 1965, og i 1966 foretog Mødrehjælpens overlæge Erik Rosen i samarbejde med landslægen i Grønland et større forsøg. På baggrund af dette forsøg blev spiralen godkendt til brug i Grønland.

Lippes loop

Rosen anbefalede brug af spiraler af plastikmodellen Lippes Loop, der var en af de første spiraler. I et cirkulære fra landslægen fra 1968 blev det anbefalet, at den største størrelse af Lippes Loop (størrelse D) blev anvendt som hovedregel, selv om den egentlig kun var beregnet til kvinder, der havde født. Vidnesbyrd fra kvinderne fra spiralsagen har senere vist, at flere af dem fik problemer med fx kraftige blødninger, smerter, infektioner, barnløshed, sterilitet, psykiske traumer, angst, depression og PTSD.

Manglende lovhjemmel

Da spiralkampagnen begyndte, var der ikke lovhjemmel til at sætte spiraler op på mindreårige piger uden forældrenes samtykke. Loven blev i 1970 ændret, så lægerne i Grønland kunne vejlede unge piger fra 15 år om prævention uden samtykke fra deres forældre.

Motivation

Motivationen for spiralkampagnen var fra starten, at man ville begrænse befolkningstilvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var meget høj og med et stigende antal unge, ugifte mødre, for at sikre et tilstrækkeligt højt velfærdsniveau. Grønlandsrådet opfordrede til at der blev arbejdet for at fremme familieplanlægning og de nye præventionsmetoder (spiralen). I slutningen af 1960’erne opstod der en stigende bekymring for den høje befolkningstilvækst i takt med, at tiltroen på erhvervsmæssig vækst i Grønland mindskedes.

Omfang

Det anslås, at flere end 4.070 grønlandske piger og kvinder i perioden fra 1966 til udgangen af 1970 fik opsat spiral. Det svarer til cirka hver anden grønlandske kvinde i den fertile alder. Spiralkampagnen førte til, at Grønlands fødselsrate inden for få år blev halveret.

Det vides ikke i hvor mange tilfælde, spiralerne blev opsat, uden at der var givet samtykke. Den senere udredning fandt frem til 363 tilfælde, hvor der enten ikke var givet samtykke, ikke givet tydeligt samtykke eller givet nogen information om samtykke.

International kritik

Ved en FN-konference i 1974 blev der rettet en hård kritik af familieplanlægning i tidligere koloniserede lande som fx Grønland, og FN opfordrede til, at alle skulle have lov til at bestemme, hvor mange børn de vil have og hvornår.

Udredning af spiralsagen

I august 2024 igangsattes en dansk-grønlandsk uvildig historisk udredning af Spiralsagen, som også inddrog brugen af andre præventionsmetoder i Grønland. Rapporten Uvildig udredning af antikonceptionspraksis i Kalaallit Nunaat i perioden 1960-1991 udkom i september 2025. I forbindelse med rapporten havde 354 kvinder afgivet deres beretning. Rapporten konkluderede bl.a., at den danske stat var ansvarlig for de svigt, der var foregået i landslægeembedets tilsyn og vejledning af sundhedspersonalet, samt at staten formentlig burde have undersøgt, om der skete brud på menneskerettighederne. Rapporten påpegede også, at den danske stat kan have haft et særligt ansvar over for sårbare personer, som unge piger på skolehjem.

Grønlandsk ekspertundersøgelse

Grønland og Danmark var ved udredningens start uenige om, hvorvidt udredningen skulle placere et juridisk ansvar. Derfor valgte det grønlandske landsstyre Naalakkersuisut at igangsætte en ekspertundersøgelse, der blandt andet skulle se på de menneskeretlige aspekter ved antikonceptionssagen, herunder om der var tale om folkedrab.

Beskyldninger om folkedrab

Flere grønlandske politikere, herunder daværende folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam og daværende formand for Naalakkersuisut Muté B. Egede har kaldt spiralkampagnen for folkedrab, under henvisning til FN’s definition på folkedrab, som også omfatter forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for en gruppe.

Officiel undskyldning fra Danmark og Grønland

I 2023 krævede folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) en officiel undskyldning og erstatning fra den danske stat.

I august 2025 undskyldte den danske statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse for spiralkampagnen. Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen undskyldte i samme pressemeddelelse for de gange, kvinder har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet. Der kendes 15 tilfælde.

Markeringer af undskyldningen

Den officielle undskyldning blev markeret med en ceremoni i kulturhuset Katuaq i Nuuk den 24. september 2025 samt i Folketingets Grønlandsudvalg på Christiansborg 8. oktober 2025, hvor der dog ikke var deltagelse af den danske regering, men en videohilsen fra sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde.

Tidligere undskyldninger

Undskyldningen er Danmarks sjette officielle undskyldning – og den tredje til Grønland.

Erstatning

I 2024 stævnede 143 af de berørte kvinder den danske stat for krænkelser af menneskerettigheder.

I december 2025 meldte regeringen, at de kvinder, der ufrivilligt har fået lagt spiral op, hver er berettiget til en godtgørelse på 300.000 kr. Berørte kvinder kan søge om erstatning fra april 2026 år og frem til den 1. juni 2028.

Spiralsagen i kunsten

Flere grønlandske kunstnere har arbejdet med kunstneriske udtryk af spiralsagen. Bolatta Silis-Høegh skabte fire små billeder af livmødre til udstillingen Hun gik en tur fra 2022.

Keramiker Kirstine Spore-Kreutzmann (f. 1989) skabte i 2025 værket 4500+, som består af 4500 små spiraler i porcelæn. Og Lisbeth Karline Poulsen (f. 1981) skabte i 2025 værket Inunngorsimanngitsut (de ufødte), som bl.a. består af 43.000 perler, som en reference til Grønlands ufødte børn.

Forfatteren Nauja Lynge udgav i 2024 kriminalromanen Grønlandseksperimentet, inspireret af spiralsagen.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig