Gemma Augustea

Kaméen fremstiller kejser Augustus som en guddommelig og sejrrig hersker og Tiberius som hans udpegede efterfølger i det julisk-claudiske dynasti. Motivet er opdelt i to scener og forbindes ofte med Tiberius’ sejre i Pannonia og Germania. Derfor dateres den til ca. 9-12 e.v.t.

I den øverste scene sidder Augustus forklædt som guden Jupiter, hvilket fremgår af ørnen for hans fødder og den lange stav i hans venstre hånd. Til venstre for ham sidder gudinden Roma, der personificerer Rom. Mellem deres hoveder er Stenbukken, som Augustus brugte som sit stjernetegn. Yderst til venstre stiger Tiberius ned fra en vogn, der føres af sejsgudinden Victoria. Ved siden af vognen står Germanicus, som var vigtig i den kejserlige arvefølge, fordi Tiberius adopterede ham. Til højre for Augustus er flere allegoriske figurer.

Den nederste scene viser de besejrede fjender. Her rejser romerske soldater et tropæum, et sejrsmonument bestående af fjendens erobrede panser, hjelm og våben ophængt på en pæl. Nogle af de tilfangetagene fjender er bagbundet, mens andre bliver ført bort. Scenen symboliserer Roms militære sejr og fremstiller fjenderne som undertvungne og hjælpeløse.

I begyndelsen af 1600-tallet blev kaméen erhvervet af kejser Rudolf 2. og indgik dermed i de habsburgske samlinger. Disse samlinger dannede senere grundlag for Kunsthistorisches Museum i Wien, hvor Gemma Augustea stadig befinder sig i dag.

• romersk kunsthåndværk
• kamé