Faktaboks

Nicklas Brendborg
Født
24. juni 1995
Af //Ritzau Scanpix .

Nicklas Brendborg er en dansk forfatter med en baggrund inden for molekylærbiologi og genetik. Han var tidligt anerkendt som et forskertalent og støttet af blandt andet Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program.

Topstudent

I 2015 udgav han sammen med Lars Horsbøl Sørensen sin første bog Topstudent – tips og tricks til bedre karakterer, der blev en bestseller. Bogen var skrevet ud fra personlige erfaringer. Til studentereksamen fik Nicklas således 30 12-taller ud af 30 mulige, og Lars fik 27 12-taller og tre 10-taller på 7-trinsskalaen.

Debut som eneforfatter

Nicklas Brendborg debuterede som eneforfatter i 2021 med den populærvidenskabelige Gopler ældes baglæns – videnskabens svar på et længere liv, der handler om menneskets jagt på et længere liv. Gopler ældes baglæns blev en bestseller og er allerede nu oversat til mange sprog.

Hans anden bog som eneforfatter, Vanedyr – videnskabens manipulation med vores instinkter (2023), handler om menneskets vaner og manipulationen af disse. Bogen behandler blandt andet fedmeepidemien, hvor sukker, fedt og salt bruges af industrien til at lave ultratilberedte fødevarer, der får os til at overspise og tage på i vægt. Bogen handler også om pornografiens manipulation med sex, der giver os et fiktivt billede af at have et uendeligt antal seksuelle partnere til rådighed. Vores afhængighed af euforiserende stoffer og sociale medier kommer også under behandling. Bogen er som Gopler ældes baglæns nået igennem til et bredt publikum.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig