Signe Gjessing

• Ud i det u-løse, digte, 2014
• Blaffende rum nænnende alt, digte, 2015
• Ideale begivenheder, digte, 2017
• Synet og vennen, prosa, 2018
• Tractatus Logico-Philosophicus, essays, 2019
• Illuminationen af alt, digte, 2023
• I kan da også bare skrive om stjernerne!, digte og prosastykker, 2024
• Bryllupsnat, digte, 2026 –

Signe Gjessing træder i 2014 ind på en dansk poetisk scene, der er præget af en meget socialt og politisk orientering med afsæt i identitet, klasse, klima, race, køn, psykisk sygdom og kapitalisme. Man ser desuden en markant tendens til bekendelsespoesi eller autofiktion, hvor personlige erfaringer kobles til større samfundsstrukturer og – problemer. Politisk initierede digtere omkring Gjessings debut er Theis Ørntoft, Mette Moestrup, Lars Skinnebach, Asta Olivia Nordenhof, Olga Ravn, Caspar Eric og Bjørn Rasmussen.

Signe Gjessing har i et interview sagt, at ”situeret poesi” ikke er hende, og at lyrik med en politisk mission heller ikke er dét. Hun fortsætter:

Alt, der er koncentreret om, hvad jeg gør i dag. Så var jeg til tandlægen, og ved du, hvad der så skete. Det kan jeg ikke med. Poesien er suveræn, den skal have sit eget rum og ikke valse rundt i, hvad der sker lige nu.

Gjessing dyrker poesiens særsprog, som adskiller sig fundamentalt fra normalsproget fra dagligdagen, det kommercielle og politiske liv eller videnskaben. I pagt med den symbolistiske og modernistiske tradition med forbilleder som Arthur Rimbaud, Nelly Sachs, Edith Södergran, Gustaf Munch-Petersen og Inger Christensen digter Gjessing med udgangspunkt i forestillingen om, at man i et grænsesprængende poetisk sprog kan tænke, sanse og forstå sjælen og verden på en ny måde.

Titlen på Gjessings debutsamling Ud i det u-løse peger på en længsel efter noget ubestemt, uafsluttet, grænseløst, opløst eller uden sikker mening. Hendes poesi vender sig bort fra den vante samfundsmæssige orden, logikken, det stabile, det rationelle, hverdagssproget og de faste identiteter. Dette korresponderer med, at sproget i Gjessings digte flyder, forskyder betydninger og opløser klare skel mellem menneske, natur og bevidsthed. Ofte spænder Gjessings suverænt originale billedsprog i debutsamlingen over hele stemningsskalaen fra apokalyptisk fortvivlelse over verdens tilstand til ekstatisk triumf over poesiens sejrsgang:

Jorden nægter

at tage føde til sig,

kirsebærblomster hober sig op

til stjernehobe.

De forveksles som to mapper.

Rosa blade lyser

op

som skilte over

ordsprogets exit.

I de følgende digtsamlinger fra Blaffende rum nænnende alt til Illuminationen af alt videreudvikler Gjessing den kompromisløse længsel og grænseløse ekstase. Dualismen er ikke så skarp som i debutbogen, og satiren over for vores vaneprægede måde at forstå verden på er udpræget.

I Illuminationen af alt møder vi den kedelige dagligdag i scenarier med ”refleksveste”, ”børnesikring” og ”ældresammenkomster” som modsætning til ”universet”, ”skabelsen” og ”stjernerne”, og der er ofte tale om humor og absurdistiske sammenstød. Billedsproget er sjovt, fordi vi bliver overraskede over de elementer, der mødes på uventet vis som i Lautréamonts og André Bretons surrealistiske slogan om ”mødet mellem en symaskine og en paraply på et operationsbord”.

Et digt lyder: ”Stjernerummet rejser sig for mine drømme / som man rejser sig for en gammel dame i bussen”. Der er altså også forbindelser mellem vores prosaiske liv og de store universelle drømme og længsler. Ydmyghed, åbenhed og respekt for det, vi ikke kender, er nøglen.

Den satiriske humor mærkes mange andre steder. Man blander for eksempel det kosmiske register med det dagligsproglige: ”Universet slår vejrmøller i mit hjerte / fordi det har vundet alt! / (Skabelsen deltager ofte i støvets ældresammenkomster) / Stjernerne går ikke stille med dørene med / at mit hjerte slår hurtigt / Det gør den blå kilde så godtnok heller ikke.”

I Signe Gjessings samling Bryllupsnat genfindes spændvidden mellem en religiøs-metafysisk sfære med ”stjernerummet”, ”Gud” og ”universet” og en prosaisk-social verden med ”hindbærlikør”, ”skjorteknapper” og ”Melodi Grand Prix”. Der er i denne samling en yderligere accentuering af den optimistisk dualisme eller glødende kosmisk kærlighed, der knytter alle de områder sammen, som vi i normalt opfatter som adskilte.

Et afsnit i værket hedder ”Økonomi” og kaster sig med sin panteistiske kærlighed over dette område: ”Din hud er stjernernes / indboforsikring, som kun dækker, når / det er mit kærtegn, der oversvømmer / deres kældre.” Et andet afsnit hedder ”Medicin” og indeholder de følgende to perler: ”Din hud er recepter på mine bryster, / som mit kærtegn udskriver alt for / mange af til stjernerne.” Og: ”Morfin: Smerterne afleverer / knoglebruddet i garderoben, før de / kommer ind på kærlighedens / museum.”

Tilsvarende er er livsområderne ”Idræt” og ”Jura” indfiltret i kærlighed, hvis vi er modige nok til at åbne os for det. Under ”Idræt” kan man læse: ”Mit kærtegn stod på hænder op ad / stjernerummets kontordør, da du / brasede ind.” Og i et afsnit om ”Jura” får vi følgende vilde og barokke melding: ”Terrormistanke: Dine kærtegn er / nødt til at rykke ud til de / stjernebryster, min bh har efterladt / uden opsyn.”

Signe Gjessing har modtaget Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris (2014), Dan Turèll Medaljen (2024) og Aarestrup-medaljen (2026). Hun var Writer-in-Residence ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet 2022–2023.