tenrekker

Tenrekkerne placeres i deres egen familie, Tenrecidae. Familien er en del af ordenen Afrosoricida, som også omfatter guldmuldvarpe (familien Chrysochloridae) og oddertenrekker (familien Potomogalidae). Tenrekkerne er en søstergruppe til oddertenrekkerne i Afrika.

Afrosoricida er en del af overordenen Afrotheria, der også omfatter sengier (elefantspidsmus), jordsvin, klippegrævlinger, elefanter og søkøer.

Der findes 31 nulevende arter af tenrekker. Nedenfor er vist de forskellige slægter samt danske navne på alle arter; en undtagelse er slægten spidsmusetenrekker (Microgale), som indeholder 21 arter, og hvorfra der blot er givet navne til et udvalg af arterne:

• lille pindsvinetenrek (Echinops telfairi)
• stor pindsvinetenrek (Setifer setosus)
• stor tenrek (Tenrec ecaudatus)
• vestlig stribet tenrek (Hemicentetes nigriceps)
• østlig stribet tenrek (Hemicentetes semispinosus)
• storøret tenrek (Geogale aurita)
• femtået gravetenrek (Oryzorictes hova)
• firtået gravetenrek (Oryzorictes tetradactylus)
• vandtenrek (Limnogale mergulus)
• fedthale-rovtenrek (Microgale dobsoni)
• mikea-spidsmustenrek (Microgale jenkinsae)
• lille langhalet spidsmustenrek (Microgale longicaudata)
• pygmæspidsmustenrek (Microgale parvula)
• stor langhalet spidsmustenrek (Microgale principula)
• tyndhalet rovtenrek (Microgale talazaci).

Tenrekkerne hører alle hjemme på Madagaskar. Dog er stor tenrek er indført af mennesket til øerne Mauritius, Mayotte og Réunion. Den manglende konkurrence fra andre pattedyr på Madagaskar har gjort det muligt for tenrekkerne at opnå en mangfoldighed på jorden, der svarer til lemurernes i træerne. Hos begge grupper har udviklingen resulteret i et stort antal arter med hver sin levevis.

Vandtenrekken lever fortrinsvis i vand, mens de øvrige tenrekker er landdyr. Føden består hovedsagelig af hvirvelløse dyr, men de tager også gerne planteføde. De store arter æder også mindre hvirveldyr. Både vestlig stribet tenrek og østlig stribet tenrek lever langt overvejende af regnorme.

Tenrekker er skumringsaktive og bor i huler under jorden. De har en lav kropstemperatur på 30-35 °C. I ugunstige perioder kan de sænke temperaturen yderligere og gå i en dvalelignende tilstand. Stor tenrek går i flere måneders vinterdvale og vågner så sent, at modningen af testiklerne til den kommende ynglesæson sker, mens hannen endnu er i dvale. Selv drægtige hunner sænker deres kropstemperatur i ugunstige perioder, hvilket forsinker fosterudviklingen. Tenrekker får fra to til 32 (hos stor tenrek) unger i kuldet. Arter, der lever i stabile omgivelser, får få unger, mens arter, der lever i ustabile omgivelser og dermed risikerer at miste en del af ungerne, får mange unger.

Stor tenrek er en yndet spise på Madagaskar, men klarer sig takket være sit store ynglepotentiale godt til trods for den intense jagt.

• Afrotheria