Mogens Fog

Mogens Fog blev født i 1904; hans far var den kulturradikale bibliotekar, dr.phil. i litteraturhistorie og redaktionschef på Politiken, Ludolf Emil Fog (1873-1925). Efter opvækst i Lyngby og Aarhus flyttede familien til København igen i 1919, og Mogens Fog blev nysproglig student fra Metropolitanskolen i 1922.

Efter studentereksamen begyndte Mogens Fog at læse medicin på Københavns Universitet, og han blev læge i 1930. Efter eksamen blev han engageret i klinisk lægearbejde og forskning, og han skrev doktordisputats om hjernens blodcirkulation og relationerne mellem blodtryk og gennemblødning med en række fysiologiske originale fund. Senere videreførte professor Niels A. Lassen og andre forskningsområdet om hjernens funktion, cirkulation og autoregulation.

Mogens Fog var bredt engageret i fagligt organisationsarbejde, inklusive i Foreningen af Yngre Lægers hovedbestyrelse, Lægeforeningens hovedbestyrelse og medlem af talrige faglige selskaber, nævn og udvalg.

Mogens Fog var videnskabelig chefredaktør for Ugeskrift for Læger i en meget lang periode fra 1939 til 1966. Sammen med lægen Poul Bonnevie grundlagde han i 1954 det videnskabelige tidsskrift Dansh Medical Bulletin, der udkommer på engelsk.

Fog blev først prorektor og dernæst valgt til rektor for Københavns Universitet 1966-1972. Indtil sin pensionering i 1974 var Fog parallelt med de mange øvrige roller forankret i lægearbejde, videnskab og studenterundervisning som professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalets neurologiske afdeling. Som pensionist fortsatte han sin skribent- og forfattervirksomhed.

Mogens Fog var gift med børnelægen Elin Fog (1903-1989) fra 1932 til hustruens død i 1989. Parret havde tre børn.

Sammen med gymnasiekammeraterne Arne Munch-Petersen og Otto Melchior (1904-1945) meldte Fog sig ind i DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, i 1924, ligesom mange andre af den kulturradikale elites børn på den tid. Efter sigende var Landsmandsbankens krak i 1922 en medvirkende årsag til beslutningen, hvor bankens kyniske børsspekulationer medførte, at Fog tabte troen på den liberalistiske samfundsmodel. Studentersamfundet havde tidligere været de kulturradikales forening, men den blev nu anset for at være for veg.

Som ung læge var Fog med til at stifte Socialistisk Medicinergruppe i 1932, hvor han blev formand og arbejdede sammen med kollega Villars Lunn. Socialistisk Medicinergruppe var betydningsfuld i arbejdet med at etablere socialmedicinsk forskning i 1930’erne, hvor der var udbredt samfundskrise. Som skribent var Fog også aktiv i kampen mod fascisme og nazisme.

Ved den tyske besættelse af Danmark forhindrede Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt (1939-1941), at danske kommunister deltog i illegalt modstandsarbejde. Mogens Fog passede således sit hospitalsarbejde, indtil pagten i 1941 blev annulleret, og han året efter var medstifter af modstandsgruppen Frit Danmark. Et halvt år senere måtte han gå under jorden.

I september 1943 var Mogens Fog med til at danne Danmarks Frihedsråd, som han blev medlem af. Han var i november 1943 medforfatter til Frihedsrådets pjece Naar Danmark atter er frit. I oktober 1944 blev han arresteret af Gestapo og sad fængslet i Shellhusets gidseletage, men han undslap ved det engelske bombardement af Shellhuset den 21. marts 1945.

Fog var aktiv som kurer til Ebbe Munck, modstandsbevægelsens repræsentant i Stockholm, hvor Fog rejste op under dække af at skulle til videnskabelige konferencer. Han var desuden tilknyttet en række andre aktiviteter i relation til modstandsarbejdet.

Efter 2. verdenskrigs ophør blev Mogens Fog minister for særlige anliggender i befrielsesregeringen. Med Svensk Røde Kors i spidsen var de danske koncentrationslejrfanger blevet transporteret med De Hvide Busser til Sverige. Fogs første opgave som minister var at få de ofte stærkt medtagen danske koncentrationslejrfanger bragt hjem til Danmark. Som minister fik han desuden skrevet og vedtaget love om erstatninger til besættelsestidens ofre m.m.

Fog blev vagt til Folketinget og var MF for DKP 1945-1950, hvorefter han ikke opstillede igen. Efter Sovjets invasion i Ungarn i 1956 meldte han sig ud af DKP i 1958 og var året efter medstifter af Socialistisk Folkeparti sammen med Aksel Larsen. Fog stillede ikke selv op til Folketinget for det nye parti.

I ønsket om at styrke fredsarbejdet var Fog med til at etablere Verdensfredsrådet, hvor han var formand fra 1950-1959. Rådet var i perioden præget af sovjetisk indflydelse.

Mogens Fog var rektor for Københavns Universitet fra 1966 til 1972, hvor studenteroprøret fra foråret 1968 og frem prægede perioden. Som rektor var han i dialog med de studerende, og han gennemførte reformer af universitetets styrelse med større indflydelse til de studerende, de yngre lærere og det teknisk administrative personale, TAP’erne. Den nye styrelseslov afløste det tidligere såkaldte ”professorvælde”. Fog var sympatisk overfor de studerendes ønsker, men han vendte sig mod yderligtgående aktioner og var imod vold. Hans smidighed i forhandlinger og hans politiske tæft bidrog til en løsning, som det politiske system med den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen, universitetsprofessorerne i Konsistorium og de studerende kunne acceptere.

Det var en vanskelig periode med besættelse af universitetet og rektorkontoret, og konsistoriemøderne blev afholdt på skiftende adresser ude i byen, inspireret af Fogs erfaringer fra modstandskampen. Indtrykket af kaos i processen og et resultat, der ikke levnede fagligheden den stærkeste indflydelse, må med for at male det fulde billede. Styrelsesloven fik vidtrækkende konsekvenser for universiteterne fremover.

Det var til Københavns Universitets årsfest i 1968, at den unge studerende Finn Ejnar Madsen (1943-2004) tiltvang sig adgang til talerstolen, og hvor Fog gav ham en kort taletid på tre minutter, hvilket fik løst op for situationen. Daværende kong Frederik 9. sad på første række, og sagde efterfølgende til prinsesse Margrethe: ”Det er godt, at vi har Fog”.

Mogens Fog var særdeles godt begavet og hurtig i replikken. Han havde en høj arbejdskapacitet og en god pen samt en personlighed med karisma og charme. Han kunne derfor passe ind mange steder, og han varetog ofte flere funktioner på en gang. Fog var forankret i det faglige lægearbejde med patienter og afdeling og som professor med forskning og studenterundervisning. Hans disputats blev i en artikel i Ugeskrift for Læger karakteriseret som ”et mesterværk” af efterfølgeren, leder af neurologien på Rigshospitalet, professor Olaf B. Paulson (f. 1940).

Mogens Fog var en visionær redaktør for Ugeskrift for Læger gennem en menneskealder og fik ad den vej den moderne medicin med forskningsmetodologi ud til de danske læger. Han etablerede det sundhedsvidenskabelige og engelsksprogede tidsskrift Danish Medical Bulletin, der stadig udkommer. Det var og er også i dag vigtigt for internationaliseringen af den danske lægevidenskabelige forskning. Fog var også aktiv i faglige sammenhæng, inklusive ved udviklingen af den danske speciallægeuddannelse.

Fog kunne færdes utvungent i alle spektre af politiske miljøer og samfundsgrupper – fra DKP, over kulturradikale og intellektuelle miljøer til højborgerlige akademiske kredse. Meget er skrevet om den sammensatte mand Mogens Fog, og ud over de mange lovprisninger er han blevet kritiseret for ikke at tage afstand fra Sovjetunionens kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet i 1948 og for at være medlem af DKP i en 30-årig periode uden at tone tilstrækkeligt rent flag. Med den tidligere massive borgerlighed i de akademiske kredse, hvor han havde sit virke, kan man se Fogs ageren som hans egen tolkning af nødvendighedens pragmatisme. Både patienter og kollegaer har fremhævet, at Mogens Fog havde ”hjertets dannelse” i det kliniske lægearbejde.

Mogens Fogs faglige forfatterskab omfattede en lang række danske og internationale videnskabelige arbejder om hjerneforskning og klinisk neurologi, herunder disputatsen Om Piaarteriernes vasomotoriske Reaktioner fra 1934. Desuden skrev han lærebogskapitler og medicinskfaglige værker bl.a.:

• Om afasi, med Knud Hermann, 1941
• Årsagsproblemet, 1952
• Fem forelæsninger om neurologi for psykologer, 1955
• Lærebog i medicinsk neurologi, med C.J. Munch-Petersen, 1956
• Lærebog i medicinsk neurologi, 5.udg., med Bent de Fine Olivarius, 1977
• The Causes of disease, Danish Medical Bulletin, 1958
• Afatiske sprogforstyrrelser, med Knud Hermann, 1961 (2. udg. 1967)
• Hvordan hjernen arbejder, 1964 (2. udg. 1974, på norsk 1965, på svensk 1966)
• Om neurologi, med Knud Hermann, 1966.
• Universitetsproblemer – nu og i morgen, 1968

Om sin deltagelse i frihedskampen og det politiske liv skrev Mogens Fog Danmark frit. 1942-46 (1947) og de selvbiografiske Efterskrift 1904-45 (1976) og Efterskrift 1946 – og resten (1977).

• modstandsbevægelse (2. Verdenskrig)
• Frit Danmark
• Danmarks Frihedsråd
• befrielsesregeringen
• Danmarks Kommunistiske Parti
• studenteroprøret

• En kreds af Mogens Fogs venner udgav ved hans 60-års dag Mogens Fog. Sine meningers mod, 1964. I anledning af Fogs 70-års dag udkom Lægen, 1979.
• Morten Møller: Mogens Fog – fra modstandshelt til landsforræder, I-II, 2009