DAMP er en diagnostisk betegnelse, der særligt blev brugt i Norden i 1980’erne og 90’erne. Betegnelsen blev brugt til at beskrive børn med vanskeligheder med opmærksomhed, motorik og perception (opfattelse og fortolkning af sanseindtryk). I slutningen af 1990’erne og starten af 2000’erne mødte DAMP-betegnelsen og dets forskningsmæssige grundlag stærk kritik og førte til det, der sidenhen er blevet kaldt ”Gillberg affæren”. Her gik kritikere rettens vej for at få adgang til forskningsdata, men dataen blev destrueret af Christopher Gillbergs kollegaer, før kritikerne fik adgang til dem. Betegnelsen DAMP er sidenhen udfaset, og i dag anvendes kun diagnosen ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) i stedet.

Faktaboks

Etymologi
DAMP er en forkortelse for Disorder in Attention, Motor control and Perception og betyder på dansk vanskeligheder med opmærksomhed, motorik og perception (opfattelse og fortolkning af sanseindtryk)

Baggrund for diagnosen

DAMP-betegnelsen blev introduceret af den anerkendte svenske professor i børne- og voksenpsykiatri Christopher Gillberg (f. 1950) i starten af 1980’erne som en afløser for betegnelsen ”minimal brain dysfunction”. Betegnelsen refererede til børn med:

  • Uopmærksomhed og koncentrationsbesvær
  • Motorisk klodsethed og fin-/grovmotoriske problemer
  • Perceptuelle forstyrrelser (fx rum-retningsproblemer og sensorisk uro)
  • Ofte ledsaget af adfærdsproblemer og social sårbarhed

Betegnelsen blev brugt i 1980-90’erne i Skandinavien – særligt i Sverige og Danmark.

I samme periode blev hyperkinetisk forstyrrelse den officielle diagnose i det europæiske ICD-diagnosesystem, og ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) blev den officielle diagnose i det amerikanske DSM-diagnosesystem.

Kritik af DAMP-betegnelsen:

DAMP blev bl.a. kritiseret for at være for uklart defineret samt at have store overlap med særligt ADHD-diagnosen og den motoriske udviklingsforstyrrelse DCD (developmental Coordination Disorder) men også med autisme.

Gillberg beskrev selv i starten af 2000-tallet, at DAMP kunne anses som en undergruppe af ADHD-diagnosen, hvor børnene havde de klassiske tegn på uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet i kombination med en motorisk udviklingsforstyrrelse.

De to mest fremtrædende kritikere af DAMP-betegnelsen og Gillbergs arbejde var Leif Elinder, en svensk børnelæge, og Eva Kärfve, en sociolog fra Lunds Universitet. De kritiserede bl.a., at de diagnostiske kriterier for DAMP var vage, samt at kvaliteten af datagrundlaget for diagnosen var ringe. De skabte stor debat i Sverige bl.a. via flere kritiske artikler, og i år 2000 udgav Kärfve den stærkt kritiske bog ”Hjärnspöken: Damp Och Hotet Mot Folkhälsan”.

”Gillberg affæren”

”Gillberg affæren” henviser til et langstrakt forløb, hvor Elinder, Kärfve og flere journalister ad flere omgange forsøgte at få aktindsigt i Gillbergs omfattende datamaterialer fra studier, der dannede grundlag for DAMP-diagnosen. Gillberg og hans team nægtende at udlevere data med henvisning til tavshedspligt. Elinder og Kärfve henvendte sig flere gange til Lunds Universitet med mistanke om forskningssvindel, men deres henvendelser blev afvist af universitets etiske komité.

Da Elinder og Kärfve efter flere års forsøg gik rettens vej og fik tilkendt aktindsigt, blev flere tusind siders materialer destrueret af tre af Gillbergs kollegaer, inden Elinder og Kärfve nåede at få adgang til dem. De involverede blev efterfølgende idømt en betinget dom og bødestraf. Gillberg bragte efterfølgende sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, idet han mente, at hans rettigheder var blevet krænket.

DAMP-betegnelsens udfasning:

DAMP-betegnelsen forsvandt stort set fra praksis og litteraturen op gennem 00’erne i takt med, at diagnosesystemerne DSM (i USA) og ICD (i Europa) blev de fremhærskende. I dag anvendes kun den internationalt officielle ADHD-diagnose (eventuelt i kombination med andre diagnoser) til de børn, der tidligere blev diagnosticeret med DAMP.

Læs mere i Lex

Litteratur:

  • Gillberg, C. “Deficits in attention, motor control, and perception: A brief review.” Archives of Disease in Childhood, 2003, 88(10), 904–910. : 10.1136/adc.88.10.904. PMID: 14500312; PMCID: PMC1719331.
  • Gornall J. Hyperactivity in children: the Gillberg affair. BMJ. 2007 Aug 25;335(7616):370-3. doi: 10.1136/bmj.39304.486146.AD. PMID: 17717364; PMCID: PMC1955286.
  • Barkley, R.A. (2018). Attention-Deficit Hyperactivity Disorder: A Handbook for Diagnosis and Treatment, 4th ed. Guilford Publications.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig