Trapholt Art Run
Trapholt er teamet op med KriXrun og lancerer Trapholt Art Run – et helt nyt motionsløb med fokus på kunsten, vi lever og bor omkring.
Løbet foregår 12. april 2026 fra kl. 11 og har start- og målområde ved Byparken i Kolding.
Mærk kunsten med kroppen
Vidste du, at der findes over 100 kunstværker under åben himmel i Kolding Kommune?
Museumsdirektør Karen Grøn fortæller:
– I det daglige får kunstværker i vores omgivelser ikke så stor opmærksomhed. Men når man først skærper sanserne og blikket, ser man pludselig kunst alle vegne. Det er tydeligt, at Koldings profil som kulturby også kan ses i gadebilledet.
Løbsruterne er særligt tilrettelagte, så du kommer forbi flere af disse kunstværker. Og som noget helt særligt kan du glæde dig til kunsteventen Breathe With Me at Trapholt Art Run af den danske kunstner Jeppe Hein, der på dagen etableres i løbets målområde.
Klik her for at købe billet

Praktisk info
📅 Søndag 12. april 2026
📍 Byparken, Kolding
👟 3 km, 5 km og 12 km (løb eller walk)
🎟️ Billetter købes på Sportstiming
Priser
3 km: 120 kr.
5 km: 140 kr.
12 km: 190 kr.
*priserne er oplyst ekskl. billetgebyr

Breathe with Me – a participatory public art project by Jeppe Hein. Copyright: Jeppe Hein. Photo credits: Sapna Parikh / Jan Strempel Photography
Breathe With Me at Trapholt Art Run 💙
Når du kommer i mål afsluttes dit løb med en dyb vejrtrækning, som du maler på et hvidt lærred med blå maling. Glæd dig til at opleve, hvordan der i løbet af dagen udvikler sig et gigantisk kunstværk af alle Art Run-deltagernes åndedræt.
Det verdensomspændende projekt Breathe With Me af Jeppe Hein kommer til Kolding. Projektet startede tilbage i 2019 til FN’s klimatopmøde i New York, hvor statsledere, klimaaktivister, børn og voksne blev inviteret til at male deres eget åndedræt.
Breathe With Me at Trapholt Art Run minder os om, at vi alle er forbundne gennem vores åndedræt – og at alt liv starter med en indånding og slutter med en udånding.
Trapholt Art Run er støttet af Kolding Kommunes Kulturpulje og sponsoreret af

Løbet er arrangement i samarbejde med
![]()


