Æblehaven

Danmarks nationalfrugt ‘æblet’ er hovedpersonen i Trapholts næste fællesskabte kunstværk, som fletter æblets migrationshistorie sammen med fortællingen om museets grundlæggere og hver enkelt deltagers personlige ophav.

4. marts lanceres Trapholts 11. store fællesskabte kunstværk. I projektet Æblehaven inviteres folk fra hele Danmark til at bidrage til et gigantisk kunstværk af kunstner Louise Hindsgavl i samarbejde med brodøse Karen Marie Dehn. Kunstværket vil stå klar i Trapholts nye skulpturlounge, når museet genåbner i marts 2027.

Æblesorters mangfoldighed

I projektet vil vi tilsammen brodere så mange forskellige æbler som muligt fra Danmark og resten af verden. Som deltager broderer du et æble, der kommer fra den egn eller det land, som din familiehistorie har rødder i.

I Danmark findes 317 forskellige æblesorter, som stammer fra forskellige egne af landet. På verdensplan findes 7500 sorter. Projektets æblefaglige fokus sker i partnerskab med Pometet ved Københavns Universitet, der har en samling af frugttræer og fungerer som en national genbank for æbler og andre frugter. Samlingen rummer omkring 800 navngivne æblesorter, der spiller en central rolle i bevaring og forskning i Danmarks æblesorter. Pometet har udarbejdet et æblekort over Danmark, som viser æblesorternes tilknytning til de egne, hvor de oprindeligt er spiret frem. Kortet viser, at mange danske æblesorter har lokal oprindelse i bestemte landsdele.

Æblet har været essentielt for Trapholts tilblivelse, og Æblehaven bliver et kunstværk, der fletter historien om Trapholts grundlæggere sammen med museets aktuelle historie og vision om at skabe et kunstværk, der forener craft og kunst i et flerstemmigt fællesskab.

Skitse af kunstner Louise Hindgavl

Procesfoto af Karen Marie Dehn

Historisk

Det fællesskabte kunstprojekt har samme titel som Trapholts adresse, da Trapholt oprindeligt var en æbleplantage, som blev etableret i 1935 af Trapholts grundlægger tandlæge Dr. Gustav Lind og hustru Helene Elisabeth Hansen. På ca. 36 tønder land plantede de 10.000 æbletræer og udvalgte de sorter, der trivedes bedst. I 1965 begyndte afviklingen af plantagen, og området blev gradvist udstykket.

I 1972 oprettedes Trapholtfonden og Kolding Kommune overtog området med henblik på etablering af et kunstmuseum, som blev indviet i 1988. I dag står der fortsat ca. 200 æbletræer ved indkørslen til museet, som bevares af grundejerforeningen.

Gustav Lind i æbleplantagen

Kunstneren bag

Louise Hindsgavl betragtes bredt som en af de mest betydningsfulde samtidskunstnere, der arbejder med keramisk skulptur i Danmark i dag.

Hun er internationalt anerkendt for sine skulpturelle værker i porcelæn og stentøj, der udfordrer grænserne mellem historiske keramiske traditioner og moderne fortællekunst. Hun dimitterede fra Designskolen Kolding i 1999 med hovedfag i keramik og glas. Hindsgavls praksis spænder fra små, indviklede porcelænsfigurer over overdådigt glaseret stentøj til store tværfaglige, stedsspecifikke installationsværker.

Louise Hindsgavl har udstillet bredt i Danmark og i udlandet, og hendes værker er blevet optaget i førende museumssamlinger og erhvervet af blandt andet Ny Carlsberg Fondet, Statens Kunstfond, Trapholt, Museum of Art and Design i New York, Musée des Arts Décoratifs i Paris, V&A i London og Sveriges Nationalmuseum i Stockholm.

Foto: Frida Gregersen

Brodøsen bag

Karen Marie Dehn er uddannet håndarbejdslærer. Hun har igennem mere end 30 år formidlet kreativiteten og håndens arbejde med speciale i frihåndsbroderi. Karen Marie Dehn har udgivet fem bøger, senest ”BRODERI på tværs af generationer” (2024).

Gennem adskillige år har hun skabt designs til både danske og udenlandske magasiner, afholdt utallige workshops og er ophavskvinden bag det digitale fællesskab #broderetkærlighed. Karen Marie Dehn står bag flere store broderede værker skabt i fællesskab, men arbejder også i miniature, bla. i form af et broderet frimærke for Postnord.

Projektet er støttet af Augustinus Fonden og Ege Fonden.