Hvis man ikke aner noget om passwordets længde eller karakter, kan man starte med et enkelt ord, med gængse substitutioner (3 i stedet for e, ! i stedet for i, osv). Det giver måske 100.000 muligheder i stedet for 10^9 for et vist antal karakterer. Derefter kan man gentage med 2 eller flere ord og kontrollere for, om det danner en sætning med en vis mening. Så rammer man 100.000^5 i stedet for 25^20. Men i praksis et langt lavere antal ord. Det er under forudsætning, at man absolut VIL bryde det password. Ellers kan man med et par milliarder variationer af kendte passwords og sammenhænge, samt substitutioner spare en faktor 10^40 muligheder, med en rimelig chance for at ramme korrekt.

Jeg er dog stadig enig i "algoritmen", og bruger den selv. 

Trækøllerne får helt sikkert en Revival i fjerde verdenskrig.

Måske man skulle lade den lytte til kunderne i stedet.

Hvis der nogle steder findes problemer med siloer, er det en ledelsesopgave at nedbryde dem. 

Først er der skarpe hjerner, der i forbindelse med indførelse af personnumre får udarbejdet databeskyttelsesforordningen. Hvad var deres motiver til det. Langt senere indfører Vestager så GDPR i EU regi, hvad var motivet til det. Jeg kender dem ikke, men undres over at næsten samme myndigheder vrider og vender sig for at overtræde de bestemmelser de selv har indført. Er myndigheder og bigtech på samme boldgade. 
 

Bravo!