Transformation er den proces, der beskriver de ændringer, der får en lavt differentieret eller udifferentieret celle, fx en mesenkymal stamcelle, til at starte sin udvikling (transformation). Her udvikler cellen sig og specialiseres til en højt differentieret celle, fx en osteoblast, med helt specifik identitet, morfologi og funktion. Denne proces er ofte knyttet til transformationen af et embryo til et foster, hvor de vigtigste organer bliver dannet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet transformation kommer fra latin transformatio 'forvandling, omdannelse', der er sammensat af trans- 'til noget andet' og en afledning af verbet formare 'danne'.
Også kendt som

mere generelt: celledifferentiering

Transformation fra mesenkymal stamcelle til osteoblast

En mesenkymal stamcelle er en lavt differentieret celle, som findes i fx knoglemarven. Under de rette betingelser kan den mesenkymale stamcelle gennemgå en transformation til en osteoblast, dvs. en højt differentieret knogledannende celle. I løbet transformationen ændres dens:

  • Genekspression: Aktivering af osteoblast-specifikke gener, fx RUNX2.
  • Cellemorfologi: Fra rund til en mere kubisk form
  • Funktion: Evne til at danne og mineralisere knoglematrix.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig