superhelte

Spider-Man i kamp mod de terrorister, der har angrebet World Trade Center i New York City. Tegnet kort efter terrorangrebet den 11. september 2001.
Værket har en direkte reaktion på 9/11-angrebet og er som superheltemytologien generelt tæt knyttet til aktuelle temaer, her det kollektive traume i kølvandet på angrebet.

Spider-Man og World Trade Center

Af Joe Straczynski/Courtesy of Marvel Comics/AFP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

En superhelt eller superheltinde er en fiktiv figur med særlige eller overmenneskelige evner. Superhelten kæmper oftest for det gode, og typisk går de rundt i et karakteristisk kostume og har en hemmelig identitet.

Superhelten blev født i amerikanske tegneserier i slutningen af 1930'erne og har siden udviklet sig til et globalt fænomen, der fylder i film, tv-serier, spil og japanske medier som manga og anime.

Superhelte er dog ikke kun underholdende figurer i sjove kostumer, men også moderne myter, der sætter ord og billeder på vores håb, bekymringer og værdier.

Hvad er en superhelt?

Der er mange forskellige slags superhelte. Nogle, som Superman, har biologisk medfødte kræfter. Andre, som Spider-Man, får kræfterne gennem videnskabelige uheld eller mutation. Nogle superhelte bygger deres heltestatus på teknologi, træning og penge – som Batman. Og så er der dem, der får deres evner fra magiske genstande eller kosmiske kræfter, som Grønne Lygte (Green Lantern).

Det fælles træk er, at de alle står et sted mellem det normale og det ekstraordinære, og at de kæmper for et større fællesskab.

Superheltegenren

Batman vs. Superman, 2016

Af Clay Enos/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Superheltegenren blander elementer fra mytologi, science fiction, krimier og drama. Nogle klassiske kendetegn er den hemmelige identitet, det ikoniske kostume, tilbagevendende superskurke og spændingen mellem privatlivet og heltegerningen.

Mange superhelte opererer uden for myndighedernes kontrol – som selvtægtsfolk, der tager retfærdigheden i egne hænder.

Hvor kommer superhelte fra?

Superhelten er egentlig kulminationen på en lang kulturhistorisk udvikling. I oldtidens myter finder vi helte som Achilleus og Odysseus med særlige evner og guddommelig hjælp. I nordisk mytologi beskytter Thor verden mod kaos. Disse figurer lagde grundstenene for det, vi i dag kender som superhelte: den ekstraordinære helt, kampen mod trusler og forbindelsen mellem individet og en større orden.

Action Comics nr. 1 – Superman

Det store gennembrud kom med tegneserierne. Da Action Comics nr. 1 udkom i 1938 med Superman på forsiden, blev de gamle heltearketyper forvandlet til noget nyt – en figur, der kombinerede mytologisk styrke med et moderne byliv og en klar moralsk mission.

Superheltenes historie gennem tiden

Superheltenes udvikling kan deles op i perioder, der afspejler ændringer i samfundet.

Golden Age (1938–1954)

Burt Ward poserer som Batmans hjælper Robin. Hollywood, 1966.
Burt Ward som Robin i Batman-TV-serien er det ultimative camp-kitch-eksempel – en sandsynligvis homoerotisk parodi på superheltemyten, der blev et kulturelt fænomen.

Robin

Af Photoshot/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Golden Age begyndte med Superman i 1938. Han definerede genrens grundelementer: overmenneskelige kræfter, hemmelig identitet, ikonisk kostume og en moralsk mission. Snart fulgte Batman (1939) og Wonder Woman (1941).

Under 2. Verdenskrig blev superhelte ofte brugt som patriotiske symboler – Captain America er et godt eksempel. Efter krigen faldt interessen, og i 1954 indførte den amerikanske tegneserieindustri selvcensur efter offentlig kritik.

Silver Age (1956–1969)

Silver Age var præget af videnskab og teknologi. Superkræfter blev nu ofte forklaret med atomfysik og rumforskning. I begyndelsen af 1960'erne skabte Marvel Comics figurer med mere dybde og menneskelige problemer – Spider-Man, Hulk og X-Men. Superheltene blev mere nuancerede og indre konfliktfyldte.

Bronze Age (1970–1985)

Billedet af Lynda Carter som Superwoman fanger essensen af 1970'ernes "campy" bud på superheltemyten og illustrerer overgangen fra tegneserier til tv, hvor superhelte bliver til folkelige underholdningsikoner

Lynda Carter som Wonder Woman/1976

Af Lfi/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Bronze Age tog fat i sociale problemer. Tegneserier behandlede racisme, stofmisbrug og politisk korruption. Antihelten blev populær og figurer som Wolverine og Punisher var moralsk tvetydige. Samtidig blev superheltverdenen mere mangfoldig med helte fra forskellige kulturer og baggrunde.

Modern Age (fra midten af 1980'erne)

Modern Age begyndte at stille kritiske spørgsmål. Værker som The Dark Knight Returns (Frank Miller, født 1957) og Watchmen (Alan Moore, født 1953, og Dave Gibbons, født 1949) fremstillede superhelte som komplekse, problematiske figurer med både lys og skyggesider.

Superhelte som moderne myter

Superhelte fungerer som moderne myter – fortællinger der formidler et samfunds værdier, konflikter og drømme. De skaber et moralsk univers, hvor gode og onde kræfter står over for hinanden i dramatisk form.

Gennem det 20. og 21. århundrede har superhelte afspejlet deres tid. I 1940'erne var de patriotiske symboler. I 1960'erne kæmpede de med identitet og sociale spændinger. Fra 1980'erne og fremefter er de blevet brugt til at reflektere over magt og ansvar.

Den serielle struktur i tegneserier og film gør det muligt at skabe omfattende fiktive universer med deres egen historie, hvor figurerne konstant kan udvikles og genfortolkes.

Læs mere i Lex

Batman - samlekort #52, Winged Giant

Af The Topps Company, Inc. /The Strong National Museum of Play/Gift of Beverly Doomany Hrab in Memory of Mary Doomany.

Licens: CC BY NC ND 4.0

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Tegneserier og -film

Hans-Christian Christiansen

lektor, ph.d., Copenhagen Business Academy