valgret - Læs om historie og udvikling

Nogle af de ca. 20.000 danske kvinder, der den 5. juni 1915 gik i procession gennem Københavns gader til Amalienborg Slot for at overrække Christian 10. en takkeadresse. Anledningen var den nye grundlov, som gennemførte valgret for kvinder i Danmark.

Københavns Museum.

Licens: Begrænset anvendelse

Stemmeret er retten til at deltage i bestemte typer af valg og folkeafstemninger. Stemmeret kaldes også valgret.

Faktaboks

Også kendt som: valgret

Inden for det enkelte land kan vælgerkorpset variere lidt i størrelse mellem forskellige typer af valg. Udøvelse af stemmeretten kræver normalt, at man er optaget i et register over vælgere, en valgliste.

Fire forhold indgår i bestemmelsen af stemmeretten: Er den almindelig, lige, hemmelig og direkte? Disse valgretsdimensioner har sat sig igennem i forskelligt tempo, afhængigt af hvilket land der er tale om.

Kravene til en demokratisk valgret sammenfattes ofte i udtrykket "one man, one vote, one value".

Almindelig valgret

Almindelig valgret betyder nu, at alle statsborgere, som har nået myndighedsalderen, kan stemme ved de pågældende valg, hvis de i øvrigt ikke er umyndiggjort. Formel eller reel diskrimination på grundlag af især køn, alder, race, sprog, uddannelsesforhold, ejendomsbesiddelse eller indtægt og formue krænker den almindelige valgret.

Det anses derimod normalt ikke for stridende mod almindelig valgret at stille krav om opnået myndighedsalder, bopæl i valgkredsen eller statsborgerskab.

I forhold til almindelig valgret ved nationale valg har det ikke været ualmindeligt, at valgretten til lokale valg var enten snævrere, fx pga. krav om skattebetaling, eller bredere, fx blev valgret for kvinder i Danmark indført tidligere til kommunalbestyrelsesvalg end til folketingsvalg, hhv. 1908 og 1915.

Desuden har indbyggere med statsborgerskab i et EU-medlemsland, Norge eller Island samt andre, som har haft fast ophold i Danmark i mindst fire år, nu valgret til regionsråd og kommunalbestyrelser, men derimod ikke til Folketinget.

Lige, hemmelig og direkte valgret

Lige valgret betyder, at alle vælgere har tilnærmelsesvis samme grad af indflydelse på valgresultatet. Dette nås nemmest i forbindelse med forholdstalsvalg.

Hemmelig valgret betyder, at vælgerens frie valg er beskyttet, idet der er effektive garantier for, at andre ikke kan finde ud af, hvorledes han eller hun har stemt. I Danmark indførtes hemmelige valg ved folketingsvalg fra og med valget i 1901, ved kommunale valg fra og med valget i 1909.

Endelig betyder direkte valgret, at vælgeren stemmer direkte på en kandidat eller et parti og ikke som ved indirekte valg på en anden person, der derefter på hans eller hendes vegne stemmer på den kandidat eller det parti, der er opstillet til det egentlige valg.

Faldende andel af befolkningen har valgret

Hvis man ser på, hvor stor en procentdel af Danmarks befolkning, der faktisk har valgret, viser det sig, at denne andel kontinuerligt er blevet lidt mindre over de seneste årtier. Forklaringen på denne udvikling er givetvis væksten i andelen af indbyggere uden statsborgerskab.

Ved de tre folketingsvalg i 1990'erne havde 76,2 % af befolkningen i hele landet valgret, ved de tre valg i 00'erne var den andel faldet til 74,0 %, og i 10'erne blev andelen ved denne periodes tre valg yderligere reduceret til 73,0 %. Ved folketingsvalget i 2022 havde kun 72,7 % af befolkningen valgret.

Grupper uden valgret

I Danmark har ca. 10 pct. af den voksne befolkning ikke dansk statsborgerskab, men bor her, arbejder i mange tilfælde, betaler skat og indgår i samfundet på en måde, der giver dem en klar interesse i den politik, der føres i Folketinget og af regeringen. Alligevel kan de ikke deltage i folketingsvalgene. Mange af dem kan dog deltage i kommunal- og regionalvalg.

Danske med bopæl i udlandet kan ikke stemme

Tilsvarende er der en gruppe af danske statsborgere over 18, der ikke opfylder kravet om fast bopæl i Danmark (således som det defineres i folketingsvalgloven) og som derfor heller ikke kan deltage i folketingsvalg (og i øvrigt heller ikke i kommunal- og regionalvalg). Det antages, at gruppens størrelse svarer til ca. 4 % af den voksne danske befolkning. Den omfatter også folk der i med bopæl i udlandet arbejder fx. for danske firmaer eller i udenrigstjenesten eller internationale organisationer. Mange har stadig betydelig tilknytning til Danmark og derfor også interesse i, hvad Folketinget beslutter.

Alle lande har tilsvarende grupper af udlændinge, der bor og arbejder i landet, og statsborgere, der bor uden for landets grænser. Danmarks regler for valgret for udlandsdanskerne hører imidlertid til de mest restriktive. Regeringen nedsatte i 2025 et Valgretsudvalg, der fik til opgave at se på, om der inden for Grundlovens rammer er mulighed for at ændre reglerne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.