Ringridning er en ridekonkurrence, hvor rytteren med en lanse skal fange en ophængt ring. Ringridning kan som konkurrence føres tilbage til tidlig middelalder, hvor den kendes som folkelig forlystelse adskillige steder i Europa. I højmiddelalderen fandt ringridning plads i ridderturneringer, hvor den holdt sig, da farlige tvekampe faldt bort. I 1500-tallet indrettede adel og konger permanente anlæg til ringridning og lignende forlystelser; på Frederiksborg Slot findes Christian 4.s ringrendingsport (karruselport). Som folkelig kappestrid eksisterede ringridning formentlig hele tiden, men i Sønderjylland fik den i midten af 1800-tallet en opblomstring, inspireret af den hesteglade hertug af Augustenborgs interesse. Traditionen er stadig levende i Sønderjylland, hvor man overalt har ringriderforeninger; her rides om sommeren, mens der andre steder, fx på Bornholm, rides til fastelavn.