Ringridning er en ridekonkurrence, hvor rytteren med en lanse skal fange en ophængt ring. Ringridning kan som konkurrence føres tilbage til tidlig middelalder, hvor den kendes som folkelig forlystelse adskillige steder i Europa. I højmiddelalderen fandt ringridning plads i ridderturneringer, hvor den holdt sig, da farlige tvekampe faldt bort. I 1500-tallet indrettede adel og konger permanente anlæg til ringridning og lignende forlystelser; på Frederiksborg Slot findes Christian 4.s ringrendingsport (karruselport). Som folkelig kappestrid eksisterede ringridning formentlig hele tiden, men i Sønderjylland fik den i midten af 1800-tallet en opblomstring, inspireret af den hesteglade hertug af Augustenborgs interesse. Traditionen er stadig levende i Sønderjylland, hvor man overalt har ringriderforeninger; her rides om sommeren, mens der andre steder, fx på Bornholm, rides til fastelavn.
Det sker
Kvindernes kampdag
Kvindernes Internationale Kampdag bliver afholdt hvert år den 8. marts. I vores tema om feminisme har vi samlet alle artikler om kvindesagens særlige mærkesager, toneangivende personer og væsentlige begreber.
Israels militær
Angrebene fortsætter i en række lande i Mellemøsten, efter USA og Israel den 28. februar angreb Iran. Det israelske militær bomber mål i Irans hovedstad, Teheran, og det sydlige Libanon, hvorfra den iransk-støttede militante bevægelse Hizbollah har sendt missiler mod Israel.
Tema | Folketingsvalg 2026
Danmark går til valg til Folketinget den 24. marts 2026. Få overblik over politikerne, prøv quizzen, se valg gennem historien og meget mere i vores store valgtema.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.