Rigsforstander er den stedfortræder, der varetager regeringens førelse i tilfælde af monarkens umyndighed, sygdom eller fravær fra riget. Indsættelse af en rigsforstander kommer i Danmark først på tale, når tillige tronfølgeren af de nævnte grunde er forhindret i at overtage regeringens førelse.
De i Danmark gældende regler om indsættelse af en rigsforstander og dennes bemyndigelser fremgår af Lov nr. 25 af 11. februar 1871, hvori der står, at der som rigsforstander kan kun indsættes en person, der er myndig, har dansk indfødsret og er medlem af den evangelisk-lutherske kirke.
Kommentarer (2)
skrev Christian Schmidt
Som det fremgår først i artiklen, indsættes først en rigsforstander, når såvel kongen som tronfølgeren er syg eller fraværende.
Længere nede står der, at kronprins Christian er rigsforstander under kong Frederik. Det er ikke korrekt. Når kronprinsen vikarierer for kongen, har han ikke titel af rigsforstander.
Det er beskrevet her:
https://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/i-dag-er-kronprins-christian-regent-hvad-betyder-det-konkret-ham
Det fremgår også ret klart af § 1 i lov nr. 25 af 11. februar 1871, at en rigsforstander først indsættes, når både kongen og tronfølgeren er indisponerede.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1871/25
Det er rigtigt, at (kron)prins Christian i 2023 blev myndig og dermed kunne indsættes som rigsforstander under dronning Margrethe. Dette blev dog mig bekendt ikke aktuelt, før han selv blev kronprins.
svarede Henrik Gam
Kære Christian Schmidt
Tak for dit forslag til rettelse i artiklen om rigsforstander. Jeg er enig og vil indarbejde rettelsen.
M.v.h.
Henrik Gam
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.