pandaer

Navnet panda bruges om to ubeslægtede asiatiske, bambusædende pattedyr: stor panda (Ailuropoda melanoleuca) og rød panda (Ailurus fulgens).

De to arter beskrives i hver sin artikel:

• stor panda
• rød panda.

Stor panda placeres i dag i bjørnefamilien, mens rød panda har sin egen familie, Ailuridae, og regnes for tættest beslægtet med halvbjørnene, stinkdyrene og mårdyrene. Begge pandaer tilhører rovdyrordenen (Carnivora).

Navnet panda blev først givet til den røde panda, da arten blev præsenteret i vestlige videnskabelige kredse i 1820'erne. Da stor panda blev beskrevet videnskabeligt i 1869, anså man den som en nær slægtning til den røde panda, bl.a. fordi begge arter har en særlig falsk tommelfinger (se nærmere beskrivelse i artiklerne om hver af de to arter). Derfor gav man stor panda navnet giant panda og slægtsnavnet Ailuropoda, der betyder 'panda-fod'. Efterfølgende blev rød panda omdøbt til lesser panda.

Længe samlede man stor panda og rød panda i en fælles taksonomisk gruppe, enten i deres egen familie (Ailuropodidae) eller som en underfamilie (Ailurinae) til halvbjørnefamilien (Procyonidae). På baggrund af bl.a. DNA-undersøgelser er der i dag bred enighed om, at de to arter ikke er nært beslægtede, og som nævnt placerer man stor panda sammen med bjørnene og rød panda i sin egen familie.

Det betyder også, at den falske tommel er udviklet uafhængigt hos stor panda og rød panda som tilpasning til en ens og højt specialiseret kost, der næsten udelukkende består af bambus. Den er et eksempel på det, man kalder for konvergent evolution.