Morgue er et særligt lokale på retsmedicinske institutter, som anvendes til opbevaring af lig indtil begravelse eller bisættelse.

Faktaboks

Etymologi
Ordet morgue er fransk og betyder 'lighus', vist af latin *murricare 'vise, skære ansigt', af *murrum 'mule, fjæs'; opr. om sted i fængsel, hvor fanger blev visiteret og identificeret.

La Morgue

Morgue har navn efter lighuset La Morgue, der blev opført i 1864 på øen Île de la Cité i Paris. La Morgue var tilgængeligt for offentligheden indtil 1907 og blev nedrevet i 1923. Her blev ukendte dødfundne personer anbragt, således at de kunne identificeres af bekendte eller pårørende.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig