lyttertal

Når et menneske med en radiomåler på sig er i nærheden af en specifik signaturlyd, opfanger radiometret lyden og registrerer den. Det formodes, at personen med måleren på sig er så tæt på lydkilden, at vedkommende må forventes at lytte til radiokanalen.

Når PPM'en har registreret den unikke hyletone i fem minutter, begynder det at tælle med i statistikkerne som lytning. Tændte radiokanaler, der bliver afspillet via højttalere, bliver således opfanget af radiometrene – uanset om det er i et storcenter, derhjemme, i en bil eller hos frisøren.

Tallene fra Danmark er generelt valide, når det gælder direkte radio. Der findes også lyttertal for tidsforskudt radio og for podcasts, men her er målemetoderne anderledes og behæftet med større usikkerheder.

• Antal lyttere pr. dag eller uge
• Andel af lyttere, måles i procentandele af befolkningen
• Gennemsnitlig daglig lyttetid blandt lyttere, angives i minutter
• Gennemsnitlig daglig lyttetid pr. dansker på 12 år og derover, angives i minutter
• Share (andel) der er den procentdel af lyttere, der lytter til en bestemt radiokanal målt i forhold til det samlede antal lyttere på alle radiokanaler på et givent tidspunkt. Hvis en radiokanal har en share på 40 procent, betyder det, at 40 procent af alle dem, der lytter til radio på et bestemt tidspunkt, lytter til den givne kanal.

Lyttermålingers resultater har uomtvisteligt indflydelse på radiostationernes økonomi: Gode, det vil sige høje, lyttertal kan udløse flere penge, mens dårlige, det vil sige lave, lyttertal i sidste ende kan bevirke, at radiokanaler må lukke og slukke.

For kommercielle radiostationer, der er finansieret af reklamer, har lyttertallene indflydelse på, om de kan tiltrække reklamer og dermed få penge til at producere og sende radio.

Også for public service-medierne er det vigtigt at have høje lyttertal: En gang om året skal de aflevere en rapport der medtager lyttertal. De kan få indflydelse på politikernes beslutninger om, hvor mange penge medierne fremover skal have og til hvilke kanaler.

I sidste ende har lyttertallene altså indflydelse på, om radiostationerne overhovedet skal have nogle penge eller beholde deres sendetilladelser.

Langt de fleste lydudsender i Danmark høres live via radioen. Men andelen af podcasts er stigende, og for podcasts er det langt sværere at opgøre lyttertal.

Flere faktorer har indflydelse på, at det er så godt som umuligt at fastslå med sikkerhed, hvor mange der lytter til podcasts og hvornår: Helt grundlæggende er definitionen af podcast uklar, hvorfor det kan være udfordrende at afgrænse, hvilke produkter der skal måles på og dermed skal gøre sig gældende som datagrundlag for lyttertal.

Dertil kommer, at de fleste podcasts ikke er live, men bliver afspillet forskudt via streaminger eller downloads – og at langt de fleste podcasts bliver lyttet til via hovedtelefoner. Her kommer PPM-systemet til kort: Det observerer sjældent lytning i hovedtelefoner, og systemets force er liveudsendelser med signaturkodningen i. Derfor optræder podcasts sjældent i PPM-målinger.

Hvad angår downloads af podcasts, er der endnu en bøvlet faktor, når det kommer til lyttertal: Når en bruger downloader en podcast, er det ikke det samme som, at vedkommende reelt lytter til den. Og slet ikke, at den bliver hørt til ende.

Udviklingen af lytning via internettet går i retning af, at mange – især unge – ikke foretrækker at podcaste eller hente deres lydlige favoritindhold fra de gængse digitale podcastplatforme som Spotify og Apple Podcast. I stedet forgår stadig mere lytning via YouTube.

Disse lytninger tælles endnu ikke med i Podcastindex, der står for den mest omfattende opgørelse over danske podcasts. Det koster penge for de enkelte medier at figurere i indekset, ligesom det er de enkelte podcastudbydere, der selv skal opgive antallet af lytninger i form af streaminger og downloads til Podcastindex. Her findes dog audit-krav, der skal ensrette måden at opgøre antallet af lytninger på. Så formodentligt er der ved at være lys forenden af lyttertals-tunnelen for podcasts.

Fra 1. januar 2024 skulle en ny og mere avanceret måde at opgøre lyttertal på være blevet implementeret. Men den nye teknologi lader vente på sig, før den fungerer optimalt. Meningen er, at de nuværende PPM´er skal skiftes ud med såkaldte wearables, der er endnu mindre og f.eks. kan bæres som et ur eller en halskæde.

Fordelene er blandt andet, at bias bliver reduceret, ved at det bliver lettere for de 2000 mennesker, der udgør lytterpanelet at huske at tage radiometret på hver dag – og dertil kommer, at den nye teknologi i et vist omfang kan registrere lyd hørt gennem hovedtelefoner.

Før 2008 blev lyttermålingerne foretaget manuelt ved, at en udvalgt grupper mennesker hver dag skulle skrive ned i nogle notesbøger, hvornår de havde hørt radio, hvor længe og på hvilken kanal. Notesbøgerne fungerede som dagbøger, der let kunne behæftes med menneskelige fejl.

Derfor blev lyttermålingerne mere præcise, da elektronikken tog over og konstant kunne opfange og registre information om lytningen i Danmark – hvis lytterne altså husker at bære måleudstyret.

Siden 2008 har den danske radiolytning været målt via PPM'ere. I første omgang deltog omkring 1000 danskere i målingerne. Fra 2018 blev det tal fordoblet. Selve metoden bag målingen er uændret, om end der arbejdes på at forfine den.

Gruppen, der måles på, er repræsentativt udvalgt, så deltagerne afspejler den danske befolkning som helhed over 12 år. Ud over hver dag at have radiometret på sig – suppleres lyttertallene typisk med telefoniske interviews.

PPM'erne opfanger, hvad der bliver hørt i løbet af et døgn, som udgangspunkt sker målingen fra kl. 2:00 til 01.59 – og radioforbruget bliver målt på DAB-, net-, FM- og kabellytning.

Selve det at stå for at måle lytningen bliver sat i udbud med jævne mellemrum.

• podcast
• radio
• Danmark – massemedier: radio, tv og video
• P3 Nyheder