Lixisol, leret og stærkt forvitret jorder, der ifølge det internationale WRB jordklassifikationssystem har et mindst 20 cm tykt lerberiget lag i underjorden (argillisk B-horisont). Denne horisont er karakteriseret ved, at leret har en lav CEC-værdi (mindre end 24 cmol/kg), og base-kationernes andel af de adsorberede kationer er stor (basemætningsgraden er over 50 %).
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet lixisol kommer af middelalderlatin lix 'lud' og solum 'grund, jordbund'.
Jorde med disse egenskaber findes på gamle jorde i troperne eller subtroperne. Kræver ofte gødskning og kalkning for at kunne dyrkes. I WRB systemet ligger de tæt på Acrisols og Alisols.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.