Linoleum. Øverst marmoreret linoleum; i midten ensfarvet linoleum; nederst bagside med hessian. Linoleum er i princippet biologisk nedbrydeligt. Gammelt linoleum kan brændes industrielt.

.

Linoleum, (af lat. linum 'hør' og oleum 'olie, linolie'), materiale baseret på naturstoffer, udviklet ca. 1860 af briten Frederick Walton (1834-1928). Linoleum fremstilles af linolie, som laves af olie fra hørfrø. Linolien iltes til det faste stof linoxyn, som males, koges med harpiks og blandes med kork-, træ- og kalkstenmel samt farvepigmenter, hvoraf nogle er syntetiske. Massen valses ved 150 °C ud på hessian, ofte jutevæv, i tykkelser på 2-4 mm. Processen foregår normalt kontinuert ved kalandrering, og den færdige linoleum oprulles i lange baner eller udskæres til fliser.

Linoleum er slidstærkt, antistatisk, trinlyddæmpende og modstandsdygtigt over for olie og fedtstoffer. Det er let at rengøre og anvendes ofte på hospitaler og plejehjem, i børneinstitutioner og kontorer samt i køkkener og på trappe- og gangarealer i boliger. Enkelte linoleumsproducenter indsamler og genanvender udtjente linoleumsprodukter, men kun hvis det er producentens eget produkt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig