Tagpap er et tagdækningsmateriale som kan lægges på både flade og skrå tage. Tagpap kaldes også en tagmembran.
Den første type danske tagpap fra slutningen af 1700-tallet var hårde plader påført tjære og sand. Senere udvikledes bløde papruller. I dag fremstilles de bløde ruller tagpap af en blanding af bitumen med kunststoffet SBS-gummi (Styren-Butadien-Styren), som har den virkning at tagpappen holder bedre. Overpap, det lag tagpap der udsættes for sollys, er belagt med granuleret sten som beskytter mod UV-stråler fra solen.
Forskellige typer tagpap kan indeholde forskellige sammensætninger af bitumen, gummi, mineralsk fyldstof af kalk og sand, samt fibre af polyester og/eller glas. Der kan også være en film af polyester eller polypropylen, men der er intet pap i produktet længere.
Tagpap består hovedsageligt af bitumen, som er en produkt fra raffinering af råolie, som er en ikke-fornybar naturressource. Det samme gælder polyesterfibre. Det er ikke mulig at genbruge tagpap direkte, men i følge Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, er det muligt at genanvende tagpap i produktion af ny tagpap og i produktion af asfalt til vejbelægning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.