karmin

På den sydtyske rækkegravplads Am Kellerberg i Pfakolen nær Regensburg blev i grav 74, dateret ca. 560/570 e.v.t., fundet skjoldlus af arten Kermes vermillio i en beholder. Man har gjort en række arkæologiske fund af tekstiler farvet med karmin, hvoraf det ældste er fra 550 f.v.t.; se afsnittet nedenfor.

I oldtiden var karmin ved siden af purpur det andet animalske røde farvestof. Plinius den Ældre fortæller, at karmin (på latin coccum) er velkendt hos romerne, og at farvesstoffet især blev brugt til militærkapper. I sit værk Naturalis Historia (bog XXII, vr 3) kalder han fejlagtigt coccum for en plantefarve.

Med Det byzantinske Riges sammenbrud og purpurfremstillingens kollaps i 1453 fik karmin fra forskellige insektarter rollen som det vigtigste farveemne i den vestlige verden. I 1400-tallet og 1500-tallet indtog Venedig en ledende rolle i silkefremstilling, og man havde gennem en rationel silkeproduktion gjort sig uafhængig af import af den dyrebare vare. Karminens særlige fordel ved silkefarvning bidrog til, at Venedig blev centrum for handelen med dette eftertragtede farveemne. Det kom længe til at gå under navnet venetiansk skarlagen.

Bevarede prislister fra reformationstidens Europa viser, at karmin var en eftertragtet handelsvare. For eksempel fremgår det af en prisliste fra Flandern fra omkring 1550, at karmin kostede 29 gange så meget som kraprødt, der var det mest almindelige farvestof.

Et af de ældst kendte fund med karminfarvede tekstiler stammer fra en fyrstegrav i Hockdorf i Tyskland, som er dateret til ca. 550 f.v.t. I gravkammeret fandtes mange tekstiler, heriblandt røde, der blev analyseret til at være farvet med karmin.

Senest er der foretaget en del analyser af nordiske farvede tekstiler. Den norske grav Evebø/Eide, dateret 350-500 e.v.t., indeholder tekstiler, der enten er farvet med karmin eller polsk cochenille. I den svenske grav Högum, der er dateret til 500 e.v.t., har man fundet farve, der med sikkerhed er fremstillet med importeret insektpulver, som kan være polsk cochenille.

Et dansk fund fra vikingetiden kendes fra kvindegraven Hvilehøj grav i Randers, dateret 971 e.v.t., hvor en uldvævning er analyseret til at være farvet med karmin. I Mammen-fundet, nær Viborg, der er dendrokronologisk dateret til 971, er der foretaget farveanalyser på et af de røde silketekstiler, samitum NM C 140. Farven er bestemt til at være "purpurlav", som dog er en betegnelse, der også kan omfatte farvning med skjoldlus.

• cochenille
• cochenillelak
• polsk cochenille
• armensk cochenille
• rødfarvning af tekstiler