institutioner og musikliv i Danmark

De tidligste vidnesbyrd om musikalske udfoldelser i Danmark er de store, snoede bronzehorn, der stammer fra bronzealderen. Kort efter, at de første eksemplarer (tre par) blev fundet i en mose ved Brudevælte i 1797, fik de navnet lur hæftet på sig. 61 lurer er blevet fundet (senest 1988) i Sydskandinavien og Østersøområdet, flest i Danmark (38). De findes oftest parvis, men det er uvist, hvad de har været brugt til. Det samme gælder de to guldhorn, der af nogle er blevet tolket som musikinstrumenter.

De sparsomme oplysninger, der findes om musiklivet i Danmark i perioden indtil og omkring kristendommens indførelse, stammer fra de skjaldekvad, sagaer og krøniker, som også Saxo Grammaticus lagde til grund for Gesta Danorum (ca. 1200).

Heri berettes om musikkens magt over kong Erik Ejegod, om omrejsende musikere (leikari), der omtales med foragt, mens sangere og digtere nyder højere anseelse.

I 1200-tallet og det tidlige 1300-tallet optrådte tyske minnesangere som Tannhäuser og Frauenlob ved danske hoffer. Den eneste skriftligt overleverede verdslige sang på dansk fra denne tid er en strofe tilføjet i den såkaldte Codex runicus, der indeholder Skånske Lov. Teksten, der begynder med ordene Drømdæ mik æn drøm i nat, er skrevet i runer, mens musikken er skrevet i en urytmiseret notation på et firelinjet system.

Efter mordet på Knud den Hellige i 1086 blev engelske munke hentet til Danmark af hans bror, kong Erik Ejegod, for at dyrke hans minde. Musikken, der blev komponeret for at fejre denne første danske martyr, er gået tabt; til gengæld er liturgien for Knud Lavard (1170) overleveret.

I 1103 blev Skt. Laurentius Kirke i Lund ophøjet til ærkebispesæde, og den nye domkirke fik af ærkebiskop Eskil Suneson i 1145 Nordens første korstatutter.

Nogle sekvenser skrevet i Lunds domkapitels gavebog (Liber daticus Lundensis, ca. 1170) tyder på forbindelser til Frankrig og det nye universitet i Paris, men meget lidt kendes om musikken i de danske kirker fra denne tid. Dog vides det, at de større kirker inden længe fik orgler, fx Ribe Domkirke ca. 1290 og Lunds Domkirke før 1330.

Omkring 1200 beskrev Giraldus Cambrensis flerstemmig sang, som han havde hørt i Nordengland; denne måde at synge på tilskriver han de danske og norske indvandrere, der i generationer havde beboet området. De tidligste flerstemmige sange i en dansk kilde (måske bortset fra en hymne i Knud Lavard-liturgien) findes i et håndskrift fra ca. 1450.

Ligesom udenlandske fyrster brugte de danske konger mange penge på at omgive sig med musik. Hofmusikken havde fra gammel tid været organiseret i tre grupper: Et fast trompeterkorps var tilknyttet hoffet ved Christian 1.s kroning i 1448, mens den første liste over et sangerkorps (kantori) er fra 1519, på hvilket tidspunkt det kongelige kapel også omfattede et instrumentalt ensemble.

Læs videre om musik i Danmark i 1500- og 1600-tallet.

Musikalske sammenkomster og offentlige koncerter fandt i København sted fra begyndelsen af 1700-tallet, bl.a. i Det Musikalske Societet (grdl. 1744), hvor J.E. Iversen, J.A. Scheibe og Holberg var de drivende kræfter.

Læs videre om musik i Danmark i 1700- og 1800-tallet.

Dansk tonekunst blev i de første årtier af 1900-t. frem for alt præget af Carl Nielsens seks symfonier, hans operaer, kammermusikværker, sange og klavermusik. Han anses for at være en af de største danske komponister overhovedet.

Læs videre om musik i Danmark i 1900-tallet.

Jazzen kom til Danmark, først med amerikanske plader, siden med besøg af musikere og orkestre. Det første danske jazzorkester blev oprettet af saxofonisten Valdemar Eiberg i 1923, og i de nærmest følgende år fremstod pionerer som saxofonisten Kai Ewans, basunisten Peter Rasmussen og pianisten Leo Mathisen, der alle var aktive, også som orkesterledere, gennem 1930'erne og 1940'erne.

Læs videre om jazz i Danmark.

Efterkrigstidens danske ungdomsmusik blev i 1950'erne præget af den amerikanisering af underholdningsindustrien, der fandt sted overalt i det vestlige Europa. Rock'n'roll-kulturens dans, film og plader blev eksporteret, og i Danmark var det jazz- og danseorkestre, der i første omgang præsenterede den nye stil, bl.a. Ib Glindemann og Peter Plejls orkestre og solisterne Ib "Rock" Jensen og Otto Brandenburg.

Læs videre om rockmusik i Danmark.

Folkemusikken i Danmark er præget af landets åbenhed for kulturelle påvirkninger udefra og af kontakten mellem by og land. Den vokale folkemusik består af en hovedgruppe af viser, desuden af små genrer (rim, remser og råb), sanglege og folkelig salmesang. Den instrumentale folkemusik er hovedsagelig dansemusik, men den har også været brugt i forbindelse med ceremonier og arbejde. Af professionelle musikanter findes især tre slags: "spillemænd" på landet (balmusikanter, der ofte har musik som bierhverv), gårdsangere og værtshusmusikere i byerne.

Læs videre om folkemusik i Danmark.

Bortset fra Det Kgl. Kapel, hvis aner går tilbage til 1448, opstod det institutionaliserede danske musikliv i 1800-t. efter europæisk model og på privat initiativ. Konservatorier og orkestre blev grundlagt, forlag etableret, og musikudøvelsen blomstrede op i foreningsregi.

• institutioner og musikliv i Danmark
• Danmark