industri

Selvom ordet industri er blevet brugt om eksempler på produktion i større målestok helt tilbage til oldtiden, så opstår industri i moderne forstand først i det sene 1700-tal og det tidlige 1800-tal. Denne periode kaldes også den industrielle revolution.

Processen starter med industrialisering af den engelske tekstilproduktion. Herfra udvides og tilpasses de industrielle metoder til andre brancher, som fx fremstilling af maskiner. Og fra Storbritannien breder industrialiseringen sig først langsomt, men fra sidst i 1800-tallet med stigende hast til andre lande. Først til Europa og USA, men op igennem 1900-tallet efterhånden til hele verden.

Den industrielle produktionsform bygger på princippet om arbejdsdeling: At et produkt kan fremstilles mere effektivt, og dermed billigere, når de enkelte elementer i fremstillingen fordeles på flere personer, frem for at lade én person fremstille hele produktet.

Når mange personer skal bidrage til den samme produktion, opstår der også et behov for koordination og ledelse. Den oprindelige industri var karakteriseret ved en hierarkisk ledelsesstruktur, hvor beslutninger om arbejdets udførelse blev fjernet fra den enkelte arbejder, til fordel for teknikere og mellemledere.

I nyere tid har man dog i nogle industrivirksomheder indført ledelsesformer, som i højere grad overlader beslutningerne til de skal udføre dem, fx i form af selvstyrende grupper.

Industriarbejdet blev også tidligt forbundet med tidsdisciplin. Inden industrialiseringen var arbejdstiden i landbrug og håndværk ofte flydende, og bestemt af opgaverne. I den industrielle fabrik blev arbejdstiden fastsat til et bestemt antal timer hver dag.

I dele af industrien har man koblet de ansattes løn direkte til udviklingen i arbejdsproduktiviteten, i form af præstations- eller akkordløn. Mere indirekte forekommer denne sammenkobling ved, at generelle lønforhøjelser i en branche gøres afhængige af branchens værditilvækst.

Under og efter den anden industrielle revolution, fra slutningen af 1800-tallet og frem, kom der i industrien et forstærket fokus på rationalisering og effektivisering. Med Scientific Management og tilsvarende ledelsesfilosofier, bredte den opfattelse sig, at enhver arbejdsproces kunne optimeres med videnskabelige metoder.

Samfund, hvor industrien er blevet en væsentlig og karakteristisk produktionsform, kaldes industrisamfund.

Industrisamfund nyder godt af de produkter og den materielle velstand, som industrien skaber. Men industrisamfund er også tilpasset industriens behov. Fx har skolesystemet historisk været modelleret efter industrielle former, så børnene, ud over at tilegne sig lærdom, blev vænnet til tidsdisciplin og hierarkier.

På et mere generelt plan smitter industriens tankegange og idealer af på samfundet, og præger kultur og politik. Fx får et argument om effektivitet og tidsbesparelse ofte forrang for andre hensyn, når der skal planlægges og træffes beslutninger.

I dansk officiel statistik anser man fremstillingsvirksomheder med mindst seks ansatte, tidligere mindst seks arbejdere, som industrivirksomheder.

Når man sammenligner statistiske oplysninger, fx om industriens omfang, over tid eller på tværs af lande, skal man dog være opmærksom på forskelle i opgørelsesmetoder.

Således medregnes udvinding af råstoffer, byggeri og anlæg samt forsyningsvirksomhed ofte, men ikke altid i den industrielle statistik.

• industrialisering
• den industrielle revolution
• anden industrielle revolution