hypertekst - oprindelse og historie

Paul Otlet udgav i midten af 1930’erne, Traité de Documentation (1934) og Monde: essai d’universalisme (1935) med en vision om etablering af et globalt center byggende på Mundaneum med alle bøger og anden dokumentation registreret og indekseret på kartotekskort.

Otlet beskriver bl.a. et koncept for referencer mellem dele af forskellige dokumenter, som kan ses som en forløber for hypertekst til links mellem web-dokumenter. Ideen er at bryde dokumenter op i de betydende dele og lade de enkelte dele indgå i en større sammenhæng. Denne type reference ville give brugeren mulighed for at stykke information fra forskellige dokumenter sammen. Visionen blev aldrig omsat til virkelighed, men er ofte betegnet som et koncept for world wide web.

I historien om internet og world wide web tilskrives de første teoretiske beskrivelser af links ofte den amerikanske præsident Franklin Roosevelts teknologirådgiver, fysiker og elektroingeniør Vannevar Bush (1890 – 1974), der i tiden mellem første og anden verdenskrig beskrev et informationssystem Memory Extender (Memex), der skulle indeholde bøger, dokumenter og breve indbyrdes forbundet med links, der med samme associationsspring, som den menneskelige hjerne fandt rundt i samlingen. Bush benyttede ordet ”trails” (spor). Det system, Bush beskrev, var mekanisk, og selve opbevaringen skulle ske på mikrofilm. Vannevar Bush udlagde sine visioner i artiklen As we may think i Atlantic Monthly i 1945.

Både Otlet og Bush var opmærksomme på, at deres systemer til tilgængeliggørelse af data (information) ikke var viden i sig selv, men skulle muliggøre dannelse af viden hos brugerne af deres systemer.

Sociologen og filosoffen Theodor (Ted) Holm Nelson (født 1937) videreudviklede Vannevar Bushs tanker og brugte som den første (1963) ordet ”hypertext” i forbindelse med Xanadu-projektet (1960), som skulle være et computernetværk med en meget simpel brugergrænseflade. Xanadu blev aldrig færdigudviklet. Ted Nelson udviklede senere sine teorier om hypertekst i bogen Literary Machines (Mindful Press 1982).

I 1967 designede professor i datalogi Andries van Dam det første fungerende hypertekstsystem, der bl.a. blev benyttet til dokumentation af det amerikanske Apollo rumprogram.

I 1987 blev programmet HyperCard til Macintosh computere lanceret. Programmet kunne krydslinke virtuelle kort med information til hinanden, og blev brugt til at organisere adresser, tegninger, bøger m.m. Det var også et at de første multimedieprogrammer, der håndterede tekster, billeder, video og lyd i samme arbejdsgang.

I begyndelsen af 1990'erne udviklede den britiske fysiker og programmør Timothy (Tim) Berners-Lee (født 1955) world wide web, der i dag udgør et verdensomspændende hypertekst univers med links til enorme datamængder. I samspil med de søgemaskiner, der blev udviklet til søgning i hypertekst universet, blev ideerne om links, der forbinder information over hele verden, virkeliggjort. Læs mere herom i artiklen om hypertekst.

I bogen Weaving the Web (Harper Collins 1999). Dansk oversættelse, Webbets vej til verden (Forlaget Adlandia 2001) nedfældede Berners-Lee sine visioner om world wide webs rolle som social ændringsagent og platform for individuel kreativitet i verden, hvor world wide web gjorde information tilgængelig for alle. I 2025 udkom This is for Everyone: The Unfinished Story of the World Wide Web (Macmillan £25/Farrar Straus & Giroux 2025), hvor Berners-Lee retter en skarp kritik af udviklingen af sociale medier og påvirkningen af brugernes adfærd via algoritmer og kunstig intelligens.